Af Ritzau - 05/10-16 07:19

OL-guldvinder kvitter svømning og skifter til håndboldOL-guldvinder kvitter svømning og skifter til håndbold

Franskmanden Florent Manaudou er blevet træt af svømmetræningen. Derfor genopliver han drømmen om håndbold.

storybild

Florent Manaudou gider ikke længere at være så meget i vandet, så nu vil han forsøge sig med en håndboldkarriere. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Christophe Simon)

Det kræver rigtig mange timer i bassinet, hvis man vil være en svømmer på absolut topniveau.

De mange timers træning førte i 2012 til OL-guld i 50 meter fri for franskmanden Florent Manaudou, mens han ved OL i Rio i august vandt sølv på distancen samt endnu en sølvmedalje med den franske holdkap i 4 x 100 meter fri.

Men nu gider den 25-årige franske svømmer ikke klorvand længere. I hvert fald ikke i samme dosis.

Han vil i stedet forsøge at genoptage den håndboldkarriere, han for mange år siden lagde på hylden.

- Jeg vil ikke fortsætte uden glæde, så nu tager jeg en pause, siger han ifølge Jyllands Posten i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gerne finde ny inspiration og ikke sætte grænser for mig selv. For at genoplive en gammel drøm er jeg begyndt at træne med andetholdet i Aix Handball.

Klubben har den franske storspiller Jerome Fernandez som stjernen, men Manaudou regner ikke med at nå op blandt de bedste lige med det samme.

- Jeg stoppede for tidligt med håndbolden, som jeg dyrkede sideløbende med svømningen. Min eneste ambition med håndbolden er at gøre det så godt som muligt og genfinde glæden ved at dyrke sport, lyder det fra Manaudou.

Svømningen lægges dog ikke 100 procent på hylden. Træningsmængden vil være markant mindre, men Manaudou forventer at stille til start i et par svømmekonkurrencer i løbet af året.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress