02/04-16 00:21; Opdateret: 02/04-16 03:31

Djokovic er en sejr fra at tangere rekord i MiamiDjokovic er en sejr fra at tangere rekord i Miami

Novak Djokovic er klar til at forsvare sin titel i Miami Open. En sejr vil bringe ham op på siden af Agassi.

storybild

Novak Djokovic returnerer en bold i semifinalen mod David Goffin. Serberen vandt kampen i to sæt. Arkivfoto (Billede: AP/Alan Diaz)

Novak Djokovic er nu kun én sejr fra at komme op på siden af André Agassis rekord for flest finalesejre ved ATP-turneringen Miami Open. Den lyder på seks sejre.

Desuden vil han med en finalesejr nå op på 28 triumfer i en ATP Masters-turnering og dermed passere Rafael Nadal, som han i øjeblikket deler rekorden med.

Den suveræne serber vandt fredag sin semifinale i Miami mod David Goffin i to sæt, 7-6 og 6-4.

I søndagens finale møder han japanske Kei Nishikori, der i den anden semifinale besejrede den unge australier Nick Kyrgios i to sæt.

Novak Djokovic er forsvarende mester i turneringen, som han har vundet i alt fem gange. Amerikanske André Agassi, der dominerede i 1990'erne og gik på tennispension i 2006, har rekorden med seks triumfer.

- Det er et privilegium bare at blive nævnt sammen med André Agassi, siger Novak Djokovic efter sejren over Goffin ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 15.-seedede belgier ydede overraskende god modstand i første sæt og tvang Djokovic ud i en tiebreak, som serberen dog vandt 7-5.

- Mod Djokovic er du nødt til at tage ethvert point, når du har muligheden. Du er nødt til at gå efter vinderslaget i hver eneste duel. Hvis du ikke er på hvert eneste sekund, så taber du kampen, siger den 25-årige belgier til AFP.

Den 28-årige Djokovic er kun noteret for ét nederlag i sine hidtil 28 kampe i denne sæson, og han har allerede sikret sig sin 11. titel i en grand slam-turnering med sejren i Australian Open.

Det enlige nederlag kom i kvartfinalen i Dubai i slutningen af februar, da verdensranglistens nummer et måtte opgive at spille videre mod Feliciano López på grund af problemer med det ene øje.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress