Af Ritzau - 09/09-16 13:55

Forbedret enkeltstart giver Quintana selvtillidForbedret enkeltstart giver Quintana selvtillid

Nairo Quintana føler sig overbevist om, at han kan holde Vuelta-førertrøjen hele vejen til Madrid.

storybild

Nairo Quintana føler sig sikker på, at han kan bevare førertrøjen på fredagens enkeltstart i Vuelta a España. (Billede: Scanpix/Jose Jordan)

Enkeltstart har aldrig være Nairo Quintanas (Movistar) livret, men han har forbedret sig markant i den ensomme disciplin de senere år.

Det giver ham selvtillid forud for fredagens enkeltstart i Vuelta a España, hvor han skal forsøge at tabe så lidt tid som muligt til sin nærmeste konkurrent i klassementet, Tour de France-vinderen Chris Froome (Sky).

- Jeg har lavet meget mere specifik enkeltstartstræning på det seneste, og jeg har en god fornemmelse, siger colombianeren ifølge cyclingnews.com.

Modsat Quintana er Froome specialist på en enkeltstartscykel, men ifølge colombianeren favoriserer den 37 kilometer lange prøvelse fredag rutemæssigt ham selv.

- Det er ikke en rute for specialister, og det er den type rute, som passer mig bedre. Det er en kamp en mod en, og vi må se, hvem der har benene, lyder det fra den 26-årige Movistar-kaptajn.

Han erkender, at han langt fra er blandt verdens bedste på tidskørsler, men han føler sig fortrøstningsfuld med sin føring på 3 minutter og 37 sekunder ned til Chris Froome.

- Enkeltstarter er et svagt punkt for mig, men det er ikke så slemt, som det har været. Så jeg tror, at jeg vil kunne forsvare min føring og bagefter være i stand til at gøre det samme på stigningen til Aitana lørdag, vurderer Quintana.

Derudover er der endnu en faktor, som taler til colombianerens fordel ifølge ham selv.

- Med nogle ryttere kan du se, at deres præstationer begynder at halte i tredje uge af en grand tour, men det er som regel der, hvor jeg er stærkest, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress