Af Ritzau - 16/08-16 23:26

Apoel-træner: Mulighederne for avancement ser gode udApoel-træner: Mulighederne for avancement ser gode ud

Apoel-træner håber, at hjemmebanefordelen i returkamp mod FCK kan sikre holdet adgang til Champions League.

storybild

Selv om det blev til nederlag til FCK, er Apoels dansk-spanske træner, Thomas Christiansen, tilfreds med indsatsen. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

FC København slog tirsdag aften Apoel FC med 1-0 hjemme i Champions League-playoffrunden.

Selv om det blev til nederlag, er Apoels dansk-spanske træner, Thomas Christiansen, tilfreds med indsatsen.

- Jeg ville selvfølgelig gerne have haft, at vi havde scoret, men vi vidste, at det var et rigtig godt hold, vi skulle møde. Vi var udmærket godt klar over, at det her ville blive svært, men jeg syntes, at vi overlevede.

- Vi var gode defensivt, for vi gav ikke så mange chancer væk. Og vi var gode til at lukke ned for deres indlæg, siger Thomas Christiansen.

De seneste to sæsoner er både AaB og FC Midtjylland blevet sendt ud af cyprioterne, og samme skæbne overgik FCK i 2009.

Fælles for de tre danske exits er, at den sidste kamp har været på Cypern, hvor Apoels meget medlevende fans kan gøre det til et ubehageligt sted at spille.

Thomas Christiansen håber, at Apoel kan fortsætte den stime.

- Det er ikke rart at komme til vores stadion. Vores fans råber og skaber en god atmosfære. De er vores 12. mand, og det håber jeg, at vi kan udnytte, siger Apoel-træneren.

Returkampen spilles 24. august. Den samlede vinder skal spille Champions League-gruppespil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress