Af David Andersen - 25/06-15 17:59

Wozniacki knækker genstridig tysker i EastbourneWozniacki knækker genstridig tysker i Eastbourne

Caroline Wozniacki viste klassen, da hun slog tyskeren Andrea Petkovic ud af WTA-turneringen i Eastbourne.

storybild

Caroline Wozniacki er videre i England. (Billede: Polfoto)

Vejen til finalen ved WTA-turneringen i Eastbourne er blevet kortere for Caroline Wozniacki, som torsdag vandt 7-5, 6-1 over tyskeren Andrea Petkovic, der ligger nummer 14 i verden.

Dermed er andenseedede Wozniacki, som er nummer fem i verden, klar til semifinalen i græsturneringen, der fungerer som opvarmning til grand slam-turneringen Wimbledon.

LÆS OGSÅ: Wozniacki kryber sig forbi drilsk russer i Eastbourne

Wozniacki havde dog store problemer i første sæt mod den 10.-seedede tysker, som kæmpede hårdt for sagen i starten af tennisopgøret.

I begyndelsen af første sæt var der ingen af parterne, der var i stand til at holde egen serv. De seks første partier endte derfor med servegennembrud.

Først i det syvende parti lykkedes det at holde serv, og det var Wozniacki, der stoppede den negative stime og bragte sig foran 4-3.

LÆS OGSÅ: Sådan er Wozniacki seedet til Wimbledon

Siden brød danskeren også til 5-3-føring, men da hun skulle serve første sæt hjem, viste Petkovic god moral og reducerede til 4-5.

For at holde liv i sættet skulle Petkovic holde sin serv for første gang i kampen, og det gjorde tyskeren trods to dobbeltfejl.

Men Wozniacki strammede grebet om kampen og vandt de næste to partier i flot stil og tog sættet 7-5.

LÆS OGSÅ: Sådan: Wozniacki godt i gang på græsset

I andet sæt knækkede filmen for tyskeren, som stadig ikke var i stand til at holde serv. Derimod fik Wozniacki bedre gang i sin serv, og det banede vejen for et hurtigt andet sæt.

Igen og igen sendte Wozniacki sin modstander fra side til side med sikre, flade grundslag fra baglinjen.

Petkovic virkede irriteret over kampens forløb og brokkede sig frustreret til dommeren, men det nyttede ikke noget.

LÆS OGSÅ: Wozniacki vil være tv-vært: Her er hendes muligheder

Tyskeren forhindrede akkurat et ydmygende æg, som det hedder i tennissproget, når man taber med 0-6. I stedet blev det til en sætsejr på 6-1 til danskeren.

I fredagens semifinale skal Wozniacki møde den blot 18-årige schweizer Belinda Bencic, som tidligere onsdag vandt 2-6, 6-0, 6-3 over briten Johanna Konta efter to timers spil.

Bencic, som er nummer 31 i verden, har også slået tyske Mona Barthel og amerikaneren Madison Keys på vejen til semifinalen.

LÆS OGSÅ: Wozniacki til insisterende tv-vært: - Jeg vil jo ikke brække anklen her

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress