Af Ritzau - 16/04-16 20:24

Bayern München tæt på mesterskab efter sejr mod HøjbjergBayern München tæt på mesterskab efter sejr mod Højbjerg

Bayern München kom et skridt nærmere mesterskabet med sejren over Schalke 04 og Pierre-Emile Højbjerg.

storybild

Robert Lewandowski (tv.) scorede to gange i Bayerns sejr. (Billede: AP/Matthias Schrader)

Det er formentlig et spørgsmål om tid, inden Bayern München kan kalde sig tysk mester for fjerde sæson i træk.

Lørdag aften vandt den sydtyske storklub med 3-0 over Schalke 04, og Bayern har nu ti point ned til nummer to, Borussia Dortmund, der dog har spillet en kamp færre.

Når Dortmund har afviklet sin søndagskamp hjemme mod Hamburger SV, resterer blot fire spillerunder.

Schalke havde lejesvenden fra Bayern München Pierre-Emile Højbjerg på banen i hele kampen, men den danske landsholdsspiller formåede ikke at drille klubben, der ejer ham.

Dermed ligger Schalke blot på syvendepladsen - nu med fire point op til fjerdepladsen, der udløser kvalifikationskampe til Champions League.

I lørdagens kamp lagde Bayern München for i et hidsigt tempo, og allerede i det andet minut var Douglas Costa tæt på at score efter en forsvarsfejl.

Men siden lykkedes det faktisk for Schalke at dæmme ganske godt op for favorittens angreb, og udeholdet holdt stand indtil pausen.

Så var det som om, at Bayern skruede bissen på fra begyndelsen af anden halvleg. Det gav bonus efter otte minutter.

Arturo Vidal fandt Robert Lewandowski, der smart tæmmede bolden med brystet og sparkede føringsmålet ind.

Godt ti minutter senere var den polske angriber på spil igen. Denne gang headede han et indlæg fra Rafinha i nettet til 2-0, og så var den kamp lukket.

Et kvarter før tid cementerede Arturo Vidal sejren til 3-0.

Hvis resultaterne flasker sig, kan Bayern allerede i næste weekend lade sig hylde som mester.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress