Af Ritzau - 29/10-16 10:15

OB-pilen peger frem efter point i SilkeborgOB-pilen peger frem efter point i Silkeborg

Rasmus Festersen mener, at OB er på rette spor efter 1-1 i Silkeborg. Det giver selvtillid, siger angriberen.

storybild

Rasmus Festersen og OB fik fredag et point med hjem fra Silkeborg. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Superligaklubben OB er ramt af en pointkrise, men fredagens 1-1-kamp i Silkeborg giver fynboerne tro på, at de kommende runder vil byde på bedre resultater.

Det siger OB-angriberen Rasmus Festersen, som så positive tendenser i fredagens opgør.

- Formlen på at komme ud af krisen var der mod Silkeborg. Der var masser af vildskab på banen og masser af energi. Det er den slags, vi skal bruge som benzin i den situation, som vi står i. Så må spillet komme senere.

- Det giver en lille smule selvtillid, at vi både fik scoret et mål, og vi fik også et point. Det er da et fremskridt i forhold til de seneste kampe, siger Rasmus Festersen.

OB kom foran 1-0 efter 11 minutter på mål af Mathias Thrane. Trods flere pragtredninger af Sten Grytebust i OB-målet fik Silkeborg udlignet i anden halvleg.

Det var symptomatisk for OB's aktuelle situation, at holdet smed en føring, siger Rasmus Festersen.

- Man kan godt sige, at manglen på selvtillid forpurrede det for os.

- Hvis vi var kommet ind til den her kamp med fire sejre i bagagen og ikke havde været i den situation, vi er i nu, så er jeg ikke i tvivl om, at vi havde kørt Silkeborg over, siger OB-angriberen.

Efter 15 spillerunder ligger OB næstsidst i Superligaen. Klubben har aktuelt ti point op til en plads i mesterskabsslutspillet, og afstanden kan være vokset, når runden er færdigspillet.

Mesterskabsslutspillet er dog ikke et tema i OB.

- Det er slet ikke noget, vi skal på tænke, siger Rasmus Festersen.

I næste spillerunde får OB besøg af Lyngby.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress