Af Ritzau - 24/05-16 21:01

Karantæneramt Elmander er færdig i Brøndby-trøjenKarantæneramt Elmander er færdig i Brøndby-trøjen

Johan Elmander skal afsone to karantænedage for udvisningen mod Viborg og har dermed spillet sin sidste kamp.

storybild

Brøndbys Johan Elmander blev skiftet ind mod Viborg, men fik rødt kort efter to gule kort. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Den svenske angriber Johan Elmander får langt fra den afsked med fodboldklubben Brøndby, som han havde drømt om.

Mandag aften fik han rødt kort i nederlaget på hjemmebane til Viborg i Superligaen, og tirsdag stod det klart, at han skal afsone to karantænedage.

Der resterer netop to spillerunder, og da det allerede er en kendsgerning, at Elmander stopper i Brøndby efter sæsonen, har han altså spillet sin sidste kamp for klubben.

Efter kampen udtrykte Elmander, at han håbede at slippe med en enkelt karantænedag, men han fik 21 strafpoint for mandagens røde kort, hvilket bringer ham op på samlet 48 strafpoint.

Det udløser to karantænedage, skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Elmander, der var en af de største profiler på Brøndbys seneste mesterskabshold i 2005, vendte tilbage til klubben i 2014, men det blev aldrig den store succes.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress