Af Ritzau - 04/10-16 11:59

Fischer: Jeg har fået mit landsholdsgennembrud nuFischer: Jeg har fået mit landsholdsgennembrud nu

Skiftet fra Morten Olsen til Åge Hareide har været med til at sikre Viktor Fischers gennembrud på landsholdet.

storybild

Viktor Fischer har spillet de seneste fire landskampe fra start. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Det er snart fire år siden, at Viktor Fischer debuterede på det danske A-landshold i fodbold.

Det er dog først efter gode præstationer i de seneste fire landskampe, at Middlesbrough-angriberen føler, at han har fået sit landsholdsgennembrud.

- Jeg havde ikke fornemmelsen i min egen krop, at jeg nogensinde under Morten Olsen slog igennem som den spiller, jeg kan være, og jeg er. Den følelse har jeg fået unger Åge Hareide.

Spørgsmål: Så du er slået igennem på landsholdet nu?

- Ja, det synes jeg.

- Jeg har ikke nogen definition, og jeg ved ikke, om der er en definition på, hvad det er at slå igennem. Altså hvor meget man skal spille, hvor godt man skal spille, hvor mange mål man skal score som angriber.

- Men jeg har en fornemmelse af, at nu er jeg slået igennem på landsholdet, siger Viktor Fischer.

I testkampene forud for VM-kvalifikationen scorede han mod Bosnien og Liechtenstein. Han bidrog også med måloplæg i testkampene og senest i 1-0-sejren over Armenien i den første kvalifikationskamp.

- Fornemmelsen af et gennembrud kommer på baggrund af resultaterne på et hold, der præsterer. Jeg har scoret mål, og jeg har lavet mange assist de sidste to gange, vi har været samlet.

- Jeg er ligeglad med, om folk kalder det et gennembrud, jeg har en fornemmelse af, at jeg har fået et gennembrud, siger Viktor Fischer.

Under Morten Olsen spillede Fischer oftest på kanten i de otte landskampe, han fik i en periode på tre år. Siden Åge Hareide er kommet til, har han spillet angriber i nordmandens 3-5-2-system.

Det er en del af forklaringen på gennembruddet, mener han.

- Jeg spillede i Ajax i et Morten Olsen-system, og der kunne jeg sagtens fungere. Men det her system på landsholdet lader jo til - man kan jo bare kigge på statistikken - at passe mig bedre med to angribere, siger Fischer.

Lørdag har han mulighed for at starte inde for femte landskamp i træk, når Danmark møder Polen på udebane i VM-kvalifikationen. Tre dage senere spiller Danmark hjemme mod Montenegro.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress