Af Ritzau - 31/05-16 14:56

UCI dropper sag mod suspenderet Team Sky-rytterUCI dropper sag mod suspenderet Team Sky-rytter

UCI finder ikke grund til at fortsætte sag mod Sergio Henao, der har været suspenderet for sine blodværdier.

storybild

Sergio Henao (tv.) har været suspenderet af sit hold siden 20. april. (Billede: Scanpix/Lionel Bonaventure)

Den Internationale Cykelunion (UCI) finder ikke grundlag for at fortsætte undersøgelserne af cykelrytteren Sergio Henao, der i april blev suspenderet på grund af mistænkelige blodværdier i det biologiske pas.

UCI renser den colombianske Team Sky-rytter i en meddelelse tirsdag med henvisning til, at uafhængige eksperter ikke har fundet grundlag for at gå videre med sagen.

Team Sky valgte øjeblikkeligt at suspendere sin rytter 20. april op til semiklassikeren La Fleche Wallonne, da det stod klart, at cykelsportens uafhængige antidopingorganisation, CADF, ønskede at se nærmere på Henaos blodværdier i perioden fra 2011 til 2015.

Sky ville tage Henao ud af alle konkurrencer, så længe sagen var under behandling, så man må formode, at colombianeren snart kan være tilbage i konkurrence.

Henao er aldrig blevet testet positiv for brug af doping, men tilbage i 2014 blev han også suspenderet af Team Sky i en periode på grund af mistænkelige værdier i blodpasset.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress