Af Ritzau - 06/11-16 17:13; Opdateret: 06/11-16 17:51

TV: Sprudlende Liverpool smadrer sig vejs til topsTV: Sprudlende Liverpool smadrer sig vejs til tops

Liverpool nedlagde Watford hjemme og overtog førstepladsen i Premier League. Se målene i opvisningen her.

Mané scorer flot til 1-0 for Liverpool. TV-KLIPPET ER BRAGT I SAMARBEJDE MED DISCOVERY NETWORKS

Liverpool FC har fuld fart på i Premier League, og søndag hentede Jürgen Klopps tropper den tredje ligasejr i træk.

Det gik ud over Watford, som blev rundbarberet med hele 6-1.

Sejren sendte Liverpool på førstepladsen i ligaen foran Chelsea og Manchester City. Liverpool topper med 26 point, mens de to forfølgere har henholdsvis 25 og 24 point.

LÆS OGSÅ: Eriksen tæt på at sikre Tottenham sejren over Arsenal

Liverpool lagde et tungt pres på gæsterne i første halvlegs indledning, hvor hjemmeholdet kom til flere chancer.

Efter 26 minutter gik den ikke længere for Watford-forsvaret, som ikke fik markeret Sadio Mane ordentligt.

Efter et kort hjørnespark endte bolden hos Philippe Coutinho, der smækkede den ind over, hvor Mane fik lov at heade Liverpool i front. Se målet herover.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Eriksen risikerer at ryge på bænken

Tre minutter senere var Coutinho igen på spil. Han modtog bolden fra Roberto Firmino, tog et træk i samme bevægelse og udplacerede Watford-keeper Heurelho Gomes.

Klassisk Coutinho-scoring til 2-0:

Gæsterne kunne dårligt finde sine ben at stå på i den markante Liverpool-offensiv. Hjemmeholdet strøg afsted over kanten og fra højre side sendte Adam Lallana en perfekt bold ind i feltet, som Emre Can dirigerede i nettet med hovedet.

LÆS OGSÅ: Guardiola er træt af manglende City-effektivitet

3-0 ved pausen, og det var svært at se, hvad gæsterne skulle stille op mod det sprudlende hjemmehold.

Emre Can smadrer den med hovedet:

Efter lidt under et kvarter af anden halvleg slog Firmino så til, da han satte foden på et fladt indlæg fra Lallana, men Liverpool var ikke færdige, og Watford havde stadig ikke fundet sine ben at stå på.

De kvikke Liverpool-fødder voldte store problemer hos gæsterne.

Firmino ville også lege med - 4-0:

Firmino løb om hjørner med José Holebas i Watfords venstre side og serverede bolden til Mane, der nemt gjorde det til 5-0.

LÆS OGSÅ: Chelsea banker Everton og stryger til tops i England

Med et kvarter igen fik Watford lov at reducere, da Liverpools forsvar helt stoppede med at dække op. Nordin Amrabat fandt Daryl Janmaat, der udplacerede Loris Karius i Liverpool-målet.

Mané fordbobler sin målhøst til 5-0:

Gode Liverpool-kombinationer i det 90. minut gjorde, at Georginio Wijnaldum kunne opfange en ripost og score sit første mål i Liverpool-trøjen, da han lukkede målfesten til 6-1.

TV-KLIPPENE ER BRAGT I SAMARBEJDE MED DISCOVERY NETWORKS

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

LÆS OGSÅ: City skuffer hjemme med uafgjort mod Middlesbrough

LÆS OGSÅ: Godt nyt til Tottenham og Eriksen: Harry Kane er klar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress