Af - 31/03-16 10:46; Opdateret: 31/03-16 12:37

Caroline Wozniackis nedtur stoppet - men...Caroline Wozniackis nedtur stoppet - men...

For første gang siden august rykker Caroline Wozniacki opad på verdensranglisten, men: - Det er et tilfælde, mener ekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

Når den næste verdensrangliste udkommer på mandag vil der ud for Caroline Wozniacki på 24.-pladsen stå en lille pil opad. Den betyder, at danskeren er højere placeret end på den foregående rangliste – og det er første gang siden 24. august 2015, at Caroline Wozniacki har oplevet det.

Hun er godt nok kun rykket en plads op, og fremgangen betyder altså heller ikke, at den danske tennis-dronning er ude af krisen, frygter hendes tidligere træner, Michael Mortensen.

LÆS OGSÅ: Wozniacki er ude i Miami efter tæt dyst mod ukrainer

- Det er mest kosmetisk. Caroline bliver nødt til at vinde nogle kampe og gøre arbejdet selv, for at komme tilbage til sit niveau, siger han.

Senest tabte Caroline Wozniacki i en tæt tiebreak i tredje sæt til Elina Svitolina fra Ukraine.

- Det var bittert! Hun taber kampene med mindst mulig margen. Det er en fase, hun går igennem. Hun spiller udmærket, men mangler lige det sidste, så hun kommer op i hovedet på modstanderne, så de rent mentalt ikke kan overskue at skulle ud i en tiebreak mod Caroline, siger han.

- Skal hun fremad, så skal hun spille sig mindst i en semifinale eller i en finale. Og gerne besejre en top 10-spiller, så hun sender et signal til kollegaerne og sig selv, så hun ved, at hun er tilbage, siger han.

LÆS OGSÅ: Overkommelig opgave venter Wozniacki i Miami

Mats Wilander, svensk tidligere verdensklassespiller og i dag ekspert og vært på Eurosport, mener at Caroline Wozniackis problem i høj grad er af mental art.

- Når hun er mentalt stærk, så har hun ingen svagheder overhovedet. Men når selvtilliden er nede, så er hendes andenserv en svaghed, også i egne øjne, er jeg sikker på. Hendes forhånd er en svaghed og hun kan slet ikke stole på baghånden, vurderer Mats Wilander.

LÆS OGSÅ: Kendte danskere er klar til aften i kongeligt selskab

LÆS OGSÅ: Tennislegende: - Vi har ikke set det bedste af Caroline Wozniacki

LÆS OGSÅ: Tennisforbund tror på Wozniackis sikkerhed i Egypten

LÆS OGSÅ: Wozniacki om Sharapova-sag: Vi dobbelttjekker medicin

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress