25/03-16 22:20

Ishockeymestrene er på vej ud af guldræsetIshockeymestrene er på vej ud af guldræset

Sønderjyske tabte igen til Esbjerg, der er fører semifinaleserien 2-0. Herning banker Frederikshavn stort.

storybild

Sønderjyske har vundet guld i de seneste tre sæsoner, men holdet er i store problemer i semifinalen mod Esbjerg Energy. (Arkivfoto). (Billede: Polfoto/Jan Korsgaard)

De forsvarende ishockeymestre fra Sønderjyske kan få svært ved at genvinde titlen i denne sæson.

Guldfavoritterne fra Vojens er havnet i store problemer i semifinaleduellen mod Esbjerg Energy, der fredag aften på egen is bragte sig foran med 2-0 i bedst-af-syv-serien med en 5-4-sejr i et overtidsdrama.

Der er derfor ikke råd til mange flere svipsere, hvis Sønderjyske skal gøre sig forhåbninger om at vinde guld for fjerde år i træk.

Fredag aften begyndte det meget godt, da Thomas Spelling midtvejs i første periode bragte gæsterne foran.

I anden periode begyndte problemerne for Sønderjyske, da først Tyler Gron udlignede for Esbjerg, inden Aaron Lee senere bragte værterne i front med 2-1.

Hjemmeholdets Matthew Pistilli øgede til 3-1 i begyndelsen af tredje periode, hvor Sønderjyske indledte et forrygende comeback. Midtvejs i perioden fik gæsterne på to og et halvt minut bragt sig foran med 4-3.

Kim Lykkeskov, Antti Hölli og Michael Eskesen fik pucken i mål for Sønderjyske, men Esbjergs Wade Bergman sendte med en udligning til 4-4-kampen ud i overtid.

Selvsamme Bergman blev også matchvinder for Esbjerg, da canadieren godt fire minutter inde i overtiden scorede sejrsmålet til 5-4.

I den anden semifinaleduel udlignede Herning Blue Fox til 1-1 i semifinaleduellen mod Frederikshavn White Hawks. Midtvejs i anden periode fik Herning knækket de nordjyske gæster, der måtte rejse hjem med et nederlag på 1-7.

Den tredje kamp i semifinalerne bliver spillet søndag aften.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress