Af - 28/05-15 10:14

Du kender ikke Søren - men han er Danmarks største tennis-håbDu kender ikke Søren - men han er Danmarks største tennis-håb

Søren Hess-Olesen er 'Årets Spiller' i amerikansk college-tennis. Nu satser han benhårdt på at blive næste danske professionelle top-tennisspiller.

Bildstrecke im Grossformat »

- Jeg er nok den næste dansker, der banker på i forhold til at komme højt op på verdensranglisten.

Sådan siger den 24-årige Søren Hess-Olesen, der lige har kronet sine år på college med at blive kåret til Årets Spiller og amerikansk mester i double.

LÆS OGSÅ: Analyse: Wozniacki får ingen problemer i dag

Nu skal han være professionel og slå igennem på ATP-touren. Han siger:

Det er et stort spring, men jeg synes, at jeg er klar til at tage det.

Han starter på nederste niveau med future-turneringer, men han skal meget højere op.

- På to-tre år vil jeg op i top-200, men min drøm eller mit mål er at spille grandslams, siger han.

LÆS OGSÅ: Wozniacki driller: - Hvem siger jeg er single?

Søren Hess-Olesens succes i college er ikke gået ubemærket hen. I USA er 'Soren' allerede et velkendt navn, og også herhjemme har præstationerne givet genlyd.

Både landstræner Kenneth Carlsen og tennisspiller Frederik Løchte Nielsen har tweetet deres lykønskninger til deres yngre kollega.



- Det er virkeligt stort! College-tennis er meget anerkendt og høj kvalitet. Det bliver spændende at følge ham, siger Frederik Løchte Nielsen, der med sin placering som nummer 273 på verdensranglisten er den bedste dansker lige pt. Men tronskiftet kan være på vej.

- Spillemæssigt føler jeg, at Søren allerede nu er klar til at konkurrere i top-200. Om han kan gøre det uge ud og uge ind, ved jeg ikke. Men han kan sagtens slå spillere på det niveau, siger Frederik Løchte Nielsen.

LÆS OGSÅ: Amerikansk ekspert: Caroline Wozniacki bliver bedre og bedre

- Han er bagud rent rangeringsmæssigt fordi han ikke har spillet turneringer, men niveaumæssigt bør han tage et langt skridt opad listen hurtigt, siger han.

Det er dog ikke et gratis projekt. For udgifterne er større end indtægterne, i hvert fald til at starte med.

- For at kunne leve af præmiepengene, så skal man være i top-200 eller sådan noget, men de første to et halvt år er der ingen chance for, at det vil løbe rundt, vurderer han - og finder opmuntring i sine hidtidige præstationer:

Hvis college-tennis var et land, så var det det land i verden, der havde flest spillere i top-250 på verdensranglisten. Det giver mig selvtilliden til at tro, at det nok skal gå godt.

Indtil videre har han sponsorpenge til det første halve år, men derefter skal Søren Hess-Olesen finde omkring 100.000 kroner pr halvår.

LÆS OGSÅ: TV: Er denne nuttede hund Wozniackis nye bold-dreng?

Uanset hvad, så vil den 24-årige århusianer kæmpe for sagen:

- Jeg kan ikke forestille mig et liv uden at spille tennis. Jeg har altid elsket at gøre de ting, jeg elsker at spille og vil gøre alt for at blive god. Jeg har det dårligt, hvis jeg ikke spiller i tre dage. Jeg elsker at være på banen, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress