13/03-15 06:17; Opdateret: 13/03-15 06:31

Magnussen får sløj start ved første træningMagnussen får sløj start ved første træning

Kevin Magnussen blev nummer 15 ved den første træning op til weekendens australske Formel 1-grandprix.

storybild

(Billede: Polfoto)

Kevin Magnussens første mulighed for at teste bilen og banen forud for søndagens Formel 1-grandprix i Melbourne i Australien gav ikke forhåbninger om, at danskeren kan hente et godt resultat som vikar for McLaren-holdkammerat Fernando Alonso.

Da første træning var gennemført natten til fredag dansk tid, stod Kevin Magnussen noteret for den næstdårligste tid i feltet ud af de 16 kørere, der fik en tid noteret.

LÆS OGSÅ: Her er McLarens McVærk

Heller ikke danskerens McLaren-makker Jenson Button kunne følge med de andre biler, og briten endte som nummer 14 - en enkelt placering foran Magnussen.

Magnussens bedste omgangstid var 1.34,785 minutter, mens Button blev noteret for tiden 1.34,542 minutter.

LÆS OGSÅ: Magnussen indrømmer: Ville køre denne løbsserie

Det hører med til historien, at danskeren kun nåede at køre syv omgange under træningen. Button kørte en enkelt omgang mindre.

Som ventet viste Mercedes-bilerne sig at være hurtigst i træningen. Nico Rosberg og Lewis Hamilton - begge fra Mercedes - endte på henholdsvis første- og andenpladsen under træningen i Melbourne.

LÆS OGSÅ: Vikaren Magnussen: Ville gerne have trænet mere

Rosberg og Hamilton var omkring fem sekunder hurtigere på Albert Park-banen end Magnussen og Button.

McLaren har haft problemer med sin nye Formel 1-ræser op til sæsonstarten.

Formel 1-holdene bruger typisk træningerne til at teste forskellige ting, og det er derfor vanskeligt at sige noget om det indbyrdes styrkeforhold udelukkende ud fra træningsresultaterne.

LÆS OGSÅ: Button: - Fedt at have Kevin tilbage i bilen

Kevin Magnussen erstatter i weekenden Fernando Alonso, som er skadet efter et uheld i sidste måned.

Næste træning køres fredag morgen klokken 6.30 (dansk tid).

LÆS OGSÅ: Magnussen få dage før comeback: - Jeg er klar!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress