Af - 07/07-15 11:40

Det bliver værre og værre: Miniputter taber 0-46Det bliver værre og værre: Miniputter taber 0-46

Samlet målscore efter tre kampe for Mikronesien: 0-114. Og ja, vi taler om fodbold her.

storybild

Målene hagler ind bag Mikronesien ved Pacific Games. (Billede: Polfoto/AP)

Måske de skulle holde op med at spille fodbold igen. For det bliver bare værre og være for Mikronesien ved Pacific Games, hvor holdets herrer er med for første gang.

Tirsdag blev det til et nederlag på hele 0-46 til en anden øgruppe, Vanuatu.

Tidligere i turneringen har Mikronesien tabt til Tahiti med 0-30 og til Fiji med 0-38.

Turneringen ved Pacific Games fungerer også som kvalifikation til OL, og der var noget på spil for Vanuata-spillerne. De skulle vinde med mindst 38-0 for at gå videre. Det lykkedes altså.

Omvendt røg Mikronesien ud med et brag med nul point, nul mål og en målscore på 0-114.

Undervejs i kampen mod Vanuatu røg den sædvanlige målmand ud halvvejs, og i stedet kom midtbanespilleren Dominic Hadad i kassen. Det er også skete i de andre kampe, som dokumenteret af BBC-journalisten Kevin Darling, der har fulgt miniputternes kampe.


For Vanuatu blev ham her Jean Kaltack, topscorer med hele 16 mål i kampen mod Mikronesien.


Og egentlig er det ikke så mærkeligt, at det går skidt med mikroneserne. De er først begyndt at spille fodbold for halvandet år siden,

Som træner Stan Foster har sagt til Kevin Darling.

- Det er bare så svært på dette stadie – det er som at gå i børnehave for os. Vi skal lære, og vi skal tilbage og træne endnu hårdere og få lært flere færdigheder, har Stan Foster forklaret:

- De fleste af vores spillere har aldrig været væk fra deres landsbyer før eller bare besøgt nabo-øren. Jeg tog dem med til Guam (en anden ø i nærheden, red.) forleden, og her prøvede de at køre i elevator og på rulletrappe for første gang. Det her er bare et kæmpe ting for dem, og de er virkelig blevet blæst bagover, siger Stan Foster.

Pacific Games bliver i år holdt i Papua New Guinea.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress