Af - 03/06-15 07:29; Opdateret: 03/06-15 08:02

- Dårligt nyt for Blatter - endnu dårligere nyt for Qatar ...- Dårligt nyt for Blatter - endnu dårligere nyt for Qatar ...

Fodboldens mest magtfuld mand, Fifas præsident Sepp Blatter, trak sig i går fra posten midt i en stribe korruptionssager. Det kan gå ud over den kommende VM-slutrunde i Qatar.

storybild

Et af VM-stadionerne i Qatar. (Billede: kin Cheung)

Hvorfor nu?

Spørgsmålet tordnede sig i aftes op, efter at Sepp Blatter uventet meddelte, at han trækker sig som præsident for Fifa.

Efter knap 40 år i fodboldforbundet, efter 17 år som præsident og bare fire dage efter at være blevet genvalgt til posten.

LÆS OGSÅ: Medie: FBI efterforsker Sepp Blatter

'Blatter ved, at han er på vej til at blive afsløret som den korrupte svindler, vi alle ved, han er. Ingen anden grund til, at han går,' foreslog BBC-fodboldkorrespondenten Andy West på Twitter, der i øvrigt glødede af begejstring.

For gårsdagens pludselig farvel kom også kun seks dage efter, at skeletterne for alvor begyndte at vælte ud af Fifa-kabinetterne. Anført af FBI er en stribe Fifa-topfolk anholdt. Anklaget for korruption.

Sepp Blatter listede ud af bagdøren.

Selv sagde Sepp Blatter i går: - Jeg føler ikke længere, at jeg har mandat fra hele fodboldverdenen.

Beslutningen mødte i aftes opbakning fra en af de hårdeste kritikere, Uefa-præsident Michel Platini.

LÆS OGSÅ: Dansk Uefa-medlem glæder sig over Sepp Blatters exit

- Det var en svær beslutning, en modig beslutning og den rigtige beslutning, sagde franskmanden, der har truet med at trække de europæiske landshold fra VM.

Også storsponsorer som Coca-Cola, Visa, Budweiser, Adidas og McDonald's har truet med at trække støtten. Hvilket ikke blev formildet af, at Sepp Blatters højre hånd, generalsekretær Jerome Valcke, i går røg i korruptionsnettet.

Nu er det næste spørgsmål, hvad Sepp Blatters afgang kommer til at betyde for de kommende VM-slutrunder i Rusland (2018) og Qatar (2022). De bliver sideløbende undersøgt af schweizisk politi for at være trumfet igennem via massiv bestikkelse.

LÆS OGSÅ: Sepp Blatter går af som Fifa-præsident

Som BBC's sportsredaktør Dan Roan lakonisk konstaterede i aftes:

- Tror du, at det er dårligt nyt for Blatter. Det kan være endnu dårligere nyt for Qatar.

Samme toner lød har der også lydt fra det engelske fodboldforbund efter Sepp Blatters afsked.

LÆS OGSÅ: Fifa udelukker generalsekretær grundet efterforskning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress