Af Ritzau - 15/08-16 06:15

Sejlerchef ser frem efter nedtur: Vi er stadig i krigSejlerchef ser frem efter nedtur: Vi er stadig i krig

Jonas Høgh-Christensens 17.-plads var en bet for dansk sejlsport, der nu håber på to kvindelige besætninger.

storybild

Anne-Marie Rindom kan redde æren for dansk sejlsport ved at vinde en medalje i mandagens medal race. (Billede: Scanpix/William West)

Et par af dansk sejlsports mest markante navne måtte søndag forlade OL i utide efter skuffende præstationer, så nu er det op til kvinderne at redde den danske ære ved legene.

Med Jonas Høgh-Christensens farvel i Finnjollen og Allan Nørregaards og Anette Viborgs OL-afsked i Nacra 17 må sejlernes sportschef, Thomas Jacobsen, krydse fingre for kvindernes Laser Radial og 49erFX.

- Vi er stadig i krig, og vi har tre bådklasser tilbage. Men det er klart, at vi som hold lige skal sluge denne oplevelse, og så er der en ny dag, siger Thomas Jacobsen.

Mandag skal Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen forsvare forspringet i 49erFX-båden i sejlads nummer syv, otte og ni.

Og Anne-Marie Rindom, der aktuelt er på andenpladsen i Laser Radial, skal ud i det afgørende medal race.

De kan løfte humøret i den danske lejr, for sportschefen lægger ikke skjul på, at det var noget af en bet at se OL-sølvvinderen fra London, Jonas Høgh-Christensen, slutte OL på en trist og anonym 17.-plads.

- Jeg havde tippet ham til en top-fem. Medaljerne i Finnjolle er svære at vinde, men top-ti er opnåeligt, og slutresultatet fortæller på ingen måde noget om hans niveau, siger Thomas Jacobsen.

- Jeg tror, han undervejs kunne se, at han blev sejlet ud af medaljerne, og der tror jeg, at OL følelsesmæssigt sluttede for ham.

- Jeg tænker, at top-fem jo også havde været glimrende, men der tænker jeg jo mest som sportschef, siger Thomas Jacobsen.

Foruden de to kvindebåde har Danmark også fortsat Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck med i 49eren. De ligger inden mandagens tre heat på en samlet ottendeplads.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress