Af Ritzau - 07/06-16 17:19; Opdateret: 07/06-16 17:36

68-årig efterfølger Conte som Italiens landstræner68-årig efterfølger Conte som Italiens landstræner

Giampiero Ventura er efter 10. juli landstræner for Italien. Han har senest været fem år i Torino.

storybild

Giampiero Ventura har blandt andet været på dansk grund for at møde FC København i Europa League. (Billede: Scanpix/Tiziana Fabi)

Den tidligere Torino-træner Giampiero Ventura bliver Italiens næste landstræner og skal føre landet til VM i Rusland 2018.

Efter den forestående EM-slutrunde overtager han styringen af landsholdet fra Antonio Conte, der skifter til en managerstilling i den engelske storklub Chelsea.

Det bekræfter Det Italienske Fodboldforbund (FIGC) ifølge flere nyhedsbureauer.

Kontrakten mellem Ventura og FIGC løber de kommende to år.

Den 68-årige fodboldtræner har senest stået i spidsen i fem år for Torino, som han forlod efter den for nylig afsluttede sæson i Serie A.

Han var med til at rykke klubben op i Italiens bedste fodboldrække, og han har også sat klubben på det europæiske landkort. Således var han træner, da Torino og FC København spillede mod hinanden i to kampe i Europa League i efteråret 2014.

Her trak den kommende landstræner sig sejrrigt ud af begge opgør med henholdsvis en 1-0-sejr i Torino og en 5-1-sejr i Telia Parken.

Ventura har været fodboldtræner siden 1976, og han har stået i spidsen for en lang række italienske klubber med Udinese og Napoli som de største.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress