Af Ritzau - 04/11-16 15:03

Thorbjørn Olesen fører suverænt efter kanonrundeThorbjørn Olesen fører suverænt efter kanonrunde

Thorbjørn Olesen gik anden runde i otte slag under par og fører med fem slag i Turkish Airlines Open.

storybild

Thorbjørn Olesen fører efter to gode runder i Tyrkiet. (Billede: Scanpix/Francisco Leong)

Golfspilleren Thorbjørn Olesen har sat kursen mod sin fjerde sejr på European Tour.

Efter to runder er den danske golfspiller suverænt i spidsen af Turkish Airlines Open i Antalya.

Danskeren er sammenlagt 15 slag under par, og han har dermed et forspring på seks slag ned til duoen bestående af spanieren Adrian Otaegui og thailænderen Thongchai Jaidee.

Efter førstedagen var Thorbjørn Olesen nummer to, men fredag gik han en kanonrunde i ni slag under par og avancerede til førstepladsen.

En eagle, otte birdies og enkelt bogey blev Thorbjørn Olesen noteret for fredag.

Holder han placeringen gennem de sidste to runder, kan han se frem til en præmiesum på næsten otte millioner kroner.

Thorbjørn Olesen ligger nummer 92 på verdensranglisten, og englænderen Danny Willett er eneste spiller fra top-ti i turneringen.

Olesens seneste turneringssejr daterer sig til oktober sidste år, hvor han vandt Alfred Dunhill Links Championship.

Ud over Olesen er yderligere tre danskere med i turneringen, men de må nøjes med pladser i midterfeltet.

Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard ligger på en delt 41.-plads i et slag under par, mens Lasse Jensen er delt nummer 52 efter at have gået begge runder i par.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress