Af - 23/04-15 08:13

Kritik af Real-matchvinder: - Styr din jubelKritik af Real-matchvinder: - Styr din jubel

Javier Hernandez skulle have takket Cristiano Ronaldo i stedet for at juble for sig selv, lyder det.

Bildstrecke im Grossformat »

Han var glad, Javier Hernandez. Og også lidt for glad efter at have sendt Real Madrid i Champions League-semifinalerne.

Det mener den pensionerede franske angriber Thierry Henry, der i dag er ekspert på Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Drama i Madrid: Reserven reddede Real

Han brød sig ikke om 'Chicaritos' jubelscene efter det sene mål mod Atletico Madrid, der lige akkurat gav Real Madrid den nødvendige 1-0-sejr.

Thierry Henry er ekspert på Sky Sports.

- For mig er det Ronaldos mål. Jeg kan ikke lide, at det ser ud som om, at han har vundet VM. Vend dig om og jubl med Ronaldo, sagde Thierry Henry på tv.

LÆS OGSÅ: Spitzenklasse: Bøllebank på bayersk

Det var Cristiano Ronaldo, der lagde op til målet ved at splitte det ellers så robuste Atletico-forsvar fra hinanden. Og så var Javier Hernandez helt fri foran mål.

- Han havde et par chancer før målet, men jeg kan sige dig én ting: Han kan takke Ronaldo i aften (onsdag, red.). Han løb væk og fejrede målet helt alene, men han kan takke Ronaldo for, at han scorede. Han burde takke ham, sagde Thierry Henry.

LÆS OGSÅ: Bukse-brøler: Fuldt kig til Guardiolas boksershorts

Javier Hernandez er udlejet fra Manchester United i denne sæson. Han har scoret fem mål i 18 kampe.

- Det var hans chance i aften (onsdag, red), men jeg ved ikke, om han kommer til at spille mere, siger Thierry Henry tørt.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress