Af Ritzau - 19/09-16 15:50

Midtbaneprofil ser klar fremgang hos EsbjergMidtbaneprofil ser klar fremgang hos Esbjerg

Islandske Victor Pálsson mener, at Esbjerg er kommet langt, siden Colin Todd tiltrådte som cheftræner.

storybild

Victor Pálsson kom til Esbjerg i sommeren 2015, men fik store dele af sin første sæson i klubben spoleret af skader. (Billede: Scanpix/Frank Cilius)

Esbjerg fik ikke et ben til jorden i de første runder af Alka Superligaen, men siden er pointene så småt begyndt at tikke ind i det vestjyske, og med en sejr i tirsdagens hjemmekamp mod Silkeborg kan holdet springe forbi flere af de øvrige bundhold.

Fremgangen skyldes ifølge midtbanespilleren Victor Pálsson, at cheftræner Colin Todd har fået sat sit aftryk på holdet.

- Nu er han kommet ind med sine tanker om, hvordan han vil gøre tingene. Det har taget lidt tid at bygge det op sammen med ham. Vi er der ikke 100 procent endnu, men det er klart bedre, siger Victor Pálsson til Esbjergs hjemmeside.

Esbjerg har ikke tabt i tre hjemmekampe siden 0-4-ydmygelsen mod FC København i slutningen af juli. Det er blevet til en sejr og to uafgjorte, men islændingen havde gerne set endnu flere point på kontoen.

- Vi har gjort det svært for vores modstandere at komme og vinde her, som det har været før. Det har vi gjort godt.

- Det er lidt ærgerligt, vi ikke har vundet flere kampe, men man skal også kigge på, hvordan det har været i forhold til nu. Og det ser klart mere positivt ud, end det har gjort før, siger han.

Silkeborg har vist gode takter med fire point i de to seneste kampe. Men når Esbjerg tirsdag tager imod Silkeborg på Blue Water Arena, er vestjyderne favoritter, understreger Palsson.

- Hvis vi gør de ting, vi skal og er gode til, så vinder vi kampen, lyder det optimistisk fra Pálsson.

Esbjerg ligger før kampen nummer 13 i Superligaen med seks point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress