Af - 21/04-15 09:03

Laudrup? Swansea-fans savner ham IKKELaudrup? Swansea-fans savner ham IKKE

De savner ikke Michael Laudrup i Swansea. Klubbens fans rangerer ham kun med nød og næppe i top-3, endnu.

Bildstrecke im Grossformat »

Selv om Michael Laudrup var manden bag Swansea Citys eneste store trofæ nogensinde, så vil det være synd at sige, at klubbens fans savner deres danske manager.

Faktisk er han godt på vej ud i glemslen i den walisiske klub, bare et enkelt år efter, han blev fyret i Premier League-klubben.

LÆS OGSÅ: Michael Laudrup er Qatar-mester

- De fleste fans rangerer Laudrups bidrag lavere end Martinez' og Rodgers'. Martinez primært fordi han etablerede Swanseas spillestil, og Rodgers fordi han tog det store skridt at føre holdet op i Premier League, vurderer Alan Lewis, talsmand for fan-sammenslutningen Swansea City Supporters Trust.

Han roser Michael Laudrup for at vinde Capital One Cup, men det er måske ikke en gang nok til en top-3-placering i supporternes hjerter.

LÆS OGSÅ: Laudrup afviser snak om fremtid: Ingen forstyrrelser!

- Den nuværende chef, Gary Monk, er på vej mod at få klubbens højeste antal point i Premier League nogensinde. Holdningerne hos fans kan ændre sig med tiden, men Monk sætter i hvert fald sit aftryk på højde med Michael Laudrups bedrifter, mener Alan Lewis.

Stephen Ware, sportsjournalist på South Wales Evening Post, deler Alan Lewis' synspunkter. Han mener, at Michael Laudrup er ramt af sin egen personlighed.

LÆS OGSÅ: Brian Laudrup tvivler på brormand som dansk landstræner

- Laudrups periode var ikke en dårlig tid, men han vil ikke for alvor blive husket, på grund af den måde, han var på, mener han.

Michael Laudrup vandt Capital One Cup i 2013.

- Laudrup er en del af historien, men på grund af hans distancerede og lidt u-passionerede måde at være på - han var heller aldrig nede for at takke fans efter kampen - så fik han aldrig skabt den store forbindelse med klubbens fans – på trods af sejren i Capital One Cup, siger Stephen Ware.

LÆS OGSÅ: Laudrup om at blive Olsens afløser: Tænker ikke på det

Han mener i øvrigt også, at pokaltriumfen ikke var lige så stor en bedrift, som det danskerens forgænger præsterede.

- Nej, der er nok en følelse af, at da Laudrup kom til, var de sværeste skridt allerede taget, siger Stephen Ware.


LÆS OGSÅ: Laudrup overhalet af bosnier i Japan

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress