Af Ritzau - 24/11-16 11:23

Hareides tropper hopper frem med museskridt på ranglisteHareides tropper hopper frem med museskridt på rangliste

Det danske fodboldlandshold avancerer fire pladser og er nu nummer 46 på Fifas verdensrangliste.

storybild

Danmarks fodboldlandstræner, Åge Hareide, kan glæde sig over et lille avancement på verdensranglisten. (Billede: Reuters/David Cerny)

En 4-1-sejr hjemme over Kasakhstan i VM-kvalifikationen og et uafgjort 1-1-resultat i en testkamp ude mod Tjekkiet lunede for det danske fodboldlandshold.

Danmark kravler fire pladser op og er nu placeret som nummer 46 på verdensranglisten, som Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, torsdag offentliggjorde.

Landstræner Åge Hareides tropper overhaler dermed nationer som Albanien, Australien og Ghana.

Listen toppes fortsat af Argentina, mens Brasilien rykker op på andenpladsen i stedet for Tyskland, der nu er nummer tre.

Chile avancerer og er ny firer, Belgien rasler ned som femmer, mens Colombia rykker ned som sekser.

Island er den bedste nordiske nation på en placering som nummer 21. Sverige er næstbedst i den sammenhæng som nummer 41.

Slemmere ser det ud for Norge, som deler en placering med Færøerne som nummer 84.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress