Af Ritzau - 23/02-16 14:27; Opdateret: 23/02-16 14:41

Nedtur har fået Magnussen til at nyde Formel 1: Det er som at vinde i LottoNedtur har fået Magnussen til at nyde Formel 1: Det er som at vinde i Lotto

Inden fyringen hos McLaren tog Kevin Magnussen sin succes for givet. Nu har han lært at nyde den.

storybild

Kevin Magnussen er en glad mand for tiden efter sit comeback til Formel 1. (Billede: Davali Philip)

Alting gik efter en snor. Sejrene kom som på bestilling. Formel 1-sædet som 21-årig var kun en naturlig fortsættelse af succeshistorien, og hvorfor skulle det ændre sig?

Kevin Magnussens karriere gik kun opad indtil den dag i efteråret 2014, da han stod med en fyreseddel fra McLaren og en Formel 1-karriere, der var truet af forlis.

16 måneder senere er han tilbage. Mere voksen, siger han. En sportsmand, der har lært, at man skal nyde succesen, mens man har den.

LÆS OGSÅ: Magnussens chef før debut: Han skal intet bevise

- Da jeg startede som Formel 1-kører, forventede jeg bare, at det var sådan, det var. Jeg havde vundet World Series og alt det andet, jeg havde kørt, og jeg regnede bare med, at det var sådan, det skulle blive, siger Magnussen.

Men det skulle det altså ikke.

McLaren vippede den talentfulde dansker ud af holdet efter blot en enkelt sæson, Magnussen kørte ikke et eneste løb i 2015, og først da Renault valgte at give ham et nyt Formel 1-liv, kom karrieren tilbage på rette spor.

LÆS OGSÅ: Magnussen om sløj Renault-test: Det er kun småting

- Jeg elskede at køre før, men jeg elsker det endnu højere nu. Når man mister det, finder man ud af, hvor meget det betyder. Jeg nød det slet ikke lige så meget første gang, som jeg gør nu.

- Bare det at være inde i garagen, kigge på bilen og tænke: 'Det er mit team'. Den følelse er meget større nu, siger Magnussen.

LÆS OGSÅ: Magnussens hold har forventede problemer i første test

Han ved, at det langt fra er alle kørere, der kommer tilbage, når de én gang er blevet vraget i Formel 1-feltet.

- Jeg ved, at det er specielt, at jeg har fået denne chance. Det er vildt og ligesom at vinde i lotto, siger Magnussen.

Han er for første gang på banen i sin Renault-racer onsdag morgen, når han tester bilen i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Det er på spil i dag for Kevin Magnussen og co

LÆS OGSÅ: Magnussen må se teamkollega køre først i Barcelona

LÆS OGSÅ: Sportschef: Magnussen er i gode hænder hos stjernemager

LÆS OGSÅ: Lykkelig Kevin Magnussen: - En utrolig følelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress