Af Ritzau - 09/07-16 18:19

Chris Froome om vild nedkørsel: Jeg lavede bare sjovChris Froome om vild nedkørsel: Jeg lavede bare sjov

Det var ikke en planlagt taktik, der sendte Chris Froome ud på en halsbrækkende nedkørsel på 8. etape.

storybild

Chris Froome overtog den gule førertrøje efter lørdagens solosejr. (Billede: Reuters/Juan Medina)

Det var en pludselig indskydelse, der fik Chris Froome (Sky) til at satse alt på den afsluttende nedkørsel på 8. etape af Tour de France.

Den forsvarende Tour-vinder kørte så hurtigt ned ad Col de Peyresourde, at de øvrige favoritter blev efterladt i kølvandet, og Froome kunne køre i mål med et forspring på 13 sekunder.

- Det var ikke planlagt. Jeg lavede egentlig bare lidt sjov. Jeg forsøgte mig på vej opad, men det gav ingen effekt, så jeg tænkte, at jeg ville give den et skud på nedkørslen og se, om jeg kunne skabe nogle problemer, siger Chris Froome ifølge cyclingnews.com.

Froome skaffede sig ikke blot karrierens sjette etapesejr med sin aggressive kørsel.

Han overtager også den gule førertrøje fra Greg Van Avermaet (BMC), der kom i mål mere end 25 minutter senere.

- Det var godt gammeldags cykelløb, meget sjovt. Måske brugte jeg lidt for mange kræfter, men lad os se. Søndag bliver en hård dag, og jeg har ikke stor margin, men jeg tager alle de sekunder, jeg kan, siger Chris Froome.

Før søndagens kongeetape i Pyrenæerne har Froome et 16 sekunders forspring til nummer to, Adam Yates (Orica-Bikeexchange), og nummer tre, Joaquim Rodríguez (Katusha).

Et kig på de øvrige podiekandidater viser, at Nairo Quintana (Movistar) og Fabio Aru (Astana) begge har et minus på 23 sekunder, mens Alberto Contador er hele 3.12 minutter bagefter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress