Af - 18/01-16 21:03

Mere end en reserve: Han kan være Danmarks EM-håbMere end en reserve: Han kan være Danmarks EM-håb

Mikkel Hansen har længe været superstjernen på håndboldlandsholdet - men i EM-åbningskampen mod Rusland blev han overstrålet af en 25-årig

storybild

(Billede: Polfoto)

Sikken et comeback: Bare få dage efter, at han havde frygtet af misse EM med en skadet ankel, blev Michael Damgaard lørdag en af de helt store vindere, da han spillede hele anden halvleg og scorede fire mål i Danmarks åbningskamp mod Rusland.

Den 25-årige bagspiller er på forhånd udset til at være manden, der kan løfte noget af ansvaret fra Mikkel Hansens skuldre, og det har Michael Damgaard det helt fint med.

LÆS OGSÅ: Sådan! Danmark lægger ud med sejr

- Det vil jeg da rigtigt gerne, og jeg skal da nok tage min chance, hvis den byder sig, siger han og forsøger så alligevel at nedtone sammenligningen mellem ham selv og Mikkel Hansen.

- Heldigvis for mit vedkommende, så synes jeg, at jeg har nogle andre kompetencer, end Mikkel har, for det Mikkel kan, det er Mikkel verdens bedste til, siger han.

- Jeg har en anderledes skudafvikling, lidt hurtigere fødder, mand-mand-spillet tiltaler mig rigtigt meget. Og ikke for at sige, at Mikkel er dårlig til det, men det er bare mine kompetencer, og det er nok det, vi skal benytte os af, siger Michael Damgaard.

LÆS OGSÅ: Kroatien indvier håndbold-EM med sejr efter besvær

Og bare lige for en god ordens skyld: Til trods for sin store selvtillid og tro på egne evner, så ved Michael Damgaard godt, at Mikkel Hansen er og bliver Mikkel Hansen.

- Jeg har jo altid haft et mål og en drøm. Men jeg er også realistisk, og jeg har ikke noget mål om at være verdens bedste håndboldspiller, siger han, før han beskedent tilføjer med et smil:

- Men jeg vil gerne være så god som muligt....

LÆS OGSÅ: Her skal flest danskere se håndbold-EM i tv

LÆS OGSÅ: Optur! Dansk profil slipper med skrækken og er EM-klar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress