Af Ritzau - 25/11-16 09:20; Opdateret: 25/11-16 09:46

Norsk skakgeni holder liv i håb om ny VM-titelNorsk skakgeni holder liv i håb om ny VM-titel

Magnus Carlsen var tvunget til at vinde et af de sidste tre skakpartier. Nordmanden lykkedes i første forsøg.

storybild

Nordmanden Magnus Carlsen duellerer med Sergej Karjakin (til venstre uden for billedet) ved en af de mange VM-partier. (Billede: Eduardo Munoz Alvarez)

Nordmanden Magnus Carlsen er tilbage i VM-kampen mod russeren Sergej Karjakin efter tiende parti.

Efter lidt over 70 træk i partiet tog Magnus Carlsen med hvide brikker sig af sejren, og han udlignede dermed til 5-5.

Nordmanden var ellers i problemer i VM-dysten, da han tidligere på ugen tabte ottende parti, hvilket har givet ham store kvaler.

- Det er længe siden, jeg har vundet et parti. Jeg er frygtelig lettet og glad, siger han til det norske nyhedsbureau NTB.

- Jeg har ikke haft det let siden ottende parti. I går sov jeg ikke ordentligt, så jeg var på mit yderste i dag, siger Carlsen.

Der resterer to partier i kampen, og ender begge med remis, eller vinder spillerne et parti hver, skal de ud i omkamp.

Næste parti spilles lørdag i New York, mens 12. og sidste parti spilles mandag.

I 2004 blev den dengang 13-årige Magnus Carlsen stormester, og i november 2013 blev han verdensmester for første gang. Året efter forsvarede han VM-titlen, og han er nu i gang med sit andet titelforsvar.

/ritzau/NTB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress