Af Marc Nicholas Thygesen - 19/08-15 14:44; Opdateret: 19/08-15 15:02

Schmeichel får schweizisk anfører som holdkammeratSchmeichel får schweizisk anfører som holdkammerat

Kasper Schmeichels klub Leicester har købt ind i Napoli, hvor den har hentet midtbaneprofilen Gökhan Inler.

storybild

Kasper Schmeichel får den schweiziske landsholdsanfører Gökhan Inler som holdkammerat. (Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel får den schweiziske landsholdsanfører Gökhan Inler som holdkammerat i Leicester.

LÆS OGSÅ: Danske målmænd er i spil til årets redning i Europa

Den engelske Premier League-klub oplyste onsdag, at den har hentet den 31-årige midtbanespiller i Napoli.

Den rutinerede schweizer med 84 landskampe for Schweiz har fået en kontrakt af tre års varighed i Leicester, der har fået en fremragende start på Premier League med sejre i de to første kampe.

LÆS OGSÅ: Årets spiller forlader Schmeichel og Leicester

Til trods for den lovende sæsonstart har den nytiltrådte manager Claudio Ranieri, der er ansat denne sommer, ønsket at forstærke midtbanen med en eller to spillere.

Det skyldes primært, at argentineren Esteban Cambiasso tidligere på sommeren besluttede at rykke til græske Olympiakos.

LÆS OGSÅ: Medie: Peter Schmeichel vil være manager for søns klub

Ranieri har i forvejen hentet N'Golo Kante fra franske Caen ind for at skærpe konkurrencen på midtbanen.

Inler, der har tyrkiske rødder og har optrådt for Tyrkiets U21-landshold, har spillet i italiensk fodbold siden 2007. Først i Udinese og fra 2011 i Napoli.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress