Af Ritzau - 07/07-16 15:07

Serena Williams knuser russer med æg og er finaleklarSerena Williams knuser russer med æg og er finaleklar

Serena Williams vandt nemt over Elena Vesnina i Wimbledon. I finalen kan Venus Williams blive modstanderen.

storybild

Serena Williams brugte mindre end en time på at vinde sin semifinale ved Wimbledon. (Billede: Scanpix/Leon Neal)

For niende gang i karrieren er verdensetteren Serena Williams klar til singlefinalen ved grand slam-turneringen Wimbledon.

Den amerikanske tennisstjerne havde i semifinalen ingen problemer med at besejre den russiske overraskelse Elena Vesnina.

Williams vandt 6-2, 6-0 over den useedede Vesnina, der er nummer 50 i verden.

Der var ganske enkelt klasseforskel, og Vesnina, der har vundet flere grand slam-turneringer i double, kunne intet stille op mod storfavoritten.

Williams brød fra start og kom også på 4-0, inden Vesnina fandt sig selv på Centre Court og kom på tavlen.

Men Vesnina kunne ikke forhindre Williams i at vinde første sæt på bare 28 minutter.

Andet sæt forløb utroligt nok endnu hurtigere. Igen udnyttede Williams en breakbold i første parti og så sig ikke tilbage. På 20 minutter vandt hun sættet 6-0 og uddelte altså et ydmygende æg.

Finalen kan blive en ren søsterduel mod Venus Williams. Sidstnævnte skal dog først vinde sin semifinale mod tyske Angelique Kerber. Den spilles i forlængelse af den første semifinale.

De to søstre tørnede senest sammen i Wimbledon-finalen i 2009. Da vandt Serena Williams.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress