Af Bo Norström Weile - 24/07-15 22:05; Opdateret: 25/07-15 10:14

FC Midtjylland vinder 2-1 over SønderjyskeFC Midtjylland vinder 2-1 over Sønderjyske

Sønderjyske spillede godt, men på en dum forsvarsfejl, forærede de sejren til FC Midtjylland.

storybild

(Billede: Polfoto)

Sønderjyske var i store dele af kampen mod FC Midtjylland fredag aften det bedste hold, men det var alligevel de forsvarende mestre, der løb med de tre point i Haderslev.

Hjemmeholdet lavede et par dumme fejl, og på scoringer af Mikkel Duelund og Morten "Duncan" Rasmussen vandt FCM opgøret med 2-1.

Jess Thorup havde overraskende valgt at spare profiler som Jakob Poulsen og Pione Sisto forud for tirsdagens europæiske opgør mod Apoel Nicosia, og de unge FCM-erstatninger skulle lige finde sig til rette i tempoet.

LÆS OGSÅ: SønderjyskE og FCM roser hinanden før fredagens opgør

Det forsøgte Sønderjyske at straffe i starten.

Hjemmeholdet brugte deres gode fysik til at lægge tryk på de forsvarende mestre, og både Thomas Dalgaard og Bjørn Paulsen var i det første kvarter tæt på at åbne scoringen på hovedstød.

Stille og roligt fandt midtjyderne fodfæste, og trykket fra Sønderjyske blev lettet, men det var fortsat hjemmeholdet, der var farligst.

Derfor var det også stik imod spil og chancer, at unge Mikkel Duelund på et afrettet frispark kunne bringe FCM i front 10 minutter før pausen.

LÆS OGSÅ: FCM's kamp mod OB rykkes på grund af Europa League

LÆS OGSÅ: FCM-anfører efter CL-sejr: Vi skal ikke toppe endnu

Sønderjydernes målmand, Marin Skender, kunne bare se til, da bolden fuldstændig skiftede retning og sejlede ind i det lange hjørne til pauseføring på 1-0 til udeholdet.

Men sønderjyderne havde mere i posen efter pausen, og der var kun spillet godt et minut, da Johan Absalonsen med en tidlig kandidat til sæsonens mål fortjent bragte balance i regnskabet.

Fra sin position bagest i venstre side af feltet helflugtede han med indersiden elegant bolden helt over i modsatte målhjørne.

Anden halvleg blev en jævn affære, stadig med en lille overvægt til Sønderjyske, men det var alligevel FCM, der bragte sig i front med godt et kvarter igen, da sønderjydernes forsvar kludrede gevaldigt i det.

LÆS OGSÅ: FCM slider sig til smal pligtsejr over deltids-professionelle

Anfører Pierre Kanstrup ville dække bolden af ned til målmand Skender, men han tøvede, og så fik Morten "Duncan" Rasmussen tåen frem og prikkede bolden ind til 2-1.

Sønderjyske forsøgte at presse på for en udligning til sidst, men det lykkedes ikke, og dermed har FCM maksimumpoint efter to runder i Alka Superligaen.

Sønderjyderne har tre point efter sejren i premieren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress