18/11-15 11:07

Hareide vil ikke snakke om dansk landstrænerjobHareide vil ikke snakke om dansk landstrænerjob

Åge Hareide bliver i medier nævnt som kommende dansk landstræner. Selv vil han ikke kommentere på det.

storybild

Aage Hareide er tavs. (Billede: Polfoto/AP/Francois Mori)

Da Danmark i går i Telia Parken blev sendt ud i EM-mørket af Sverige, meddelte Morten Olsen efterfølgende, at han ville stoppe som landstræner med øjeblikkelig virkning.

Allerede tirsdag mener flere danske og svenske medier at vide, at afløseren bliver den tidligere Brøndby-træner Åge Hareide, som lige nu står i spidsen for Malmö FF.

LÆS OGSÅ: Medier: Her er den nye danske landstræner

Den norske træner var selv på plads i Parken til kampen i forbindelse med et sponsorarrangement, men han ville efterfølgende ikke kommentere på den landstrænerpost, der netop var blevet ledig.

- Jeg hørte, at han (Morten Olsen, red.) annoncerede sit stop lige efter kampen. Men jeg tænker ikke på det, jeg tænker på Paris, siger Hareide til avisen Sydsvenskan.

LÆS OGSÅ: I aften kan det være slut: Genoplev 45 år med Olsen i Parken

Sammen med sin klub Malmö skal Hareide i næste uge op mod Paris Saint-Germain i Champions League, og dermed er det blevet hans tur til at skulle lukke ned for Zlatan Ibrahimovic, der tirsdag scorede to gange i Parken.

- Jeg orker ikke at tænke på, hvordan vi skal stoppe Zlatan lige nu. Jeg håber, at han er træt, ha ha, siger Hareide.

LÆS OGSÅ: DBU vil præsentere ny landstræner inden nytår

Claus Bretton-Meyer, administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU), holder onsdag eftermiddag et pressemøde for den danske presse.

Her vil han blandt andet orientere om en status på ansættelsen af ny landstræner, men der står i indkaldelsen, at han ikke vil kommentere på konkrete navne.

LÆS OGSÅ: Bendtner: Olsen har været en inspiration for mig

LÆS OGSÅ: Morten Olsen stopper som landstræner

LÆS OGSÅ: Lars Jacobsen siger farvel til landsholdet

LÆS OGSÅ: SLUT: Morten Olsen takker af som landstræner: Det gør ondt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress