Af Lars Dinesen - 31/10-15 20:26

Bendtner får chancen og scorer i Wolfsburg-sejrBendtner får chancen og scorer i Wolfsburg-sejr

Wolfsburg-danskeren Nicklas Bendtner scorede sit andet Bundesliga-mål i denne sæson i 2-1-sejr over Leverkusen

storybild

Billede fra kampen (Billede: Polfoto/AP/Peter Steffen)

Nicklas Bendtner indtog lørdag en sjælden hovedrolle for Wolfsburg, der slog Bayer Leverkusen med 2-1 i Bundesligaen.

Efter to kampe helt ude af truppen havde Wolfsburg-træner Dieter Hecking fundet plads til den danske landsholdsangriber i stedet for hollandske Bas Dost.

Bendtner bragte efter godt en halv time værterne foran med 1-0 på et særdeles kontroversielt mål.

Den 27-årige dansker kunne på højrekanten se Andre Schürrle spille bolden frem til portugisiske Vieirinha, der befandt sig i en klar offsideposition, men dommeren lod spillet fortsætte.

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner får chancen fra start mod Leverkusen

Vieirinha lagde herefter bolden fladt ind i bagrummet, hvor Bendtner med et par Leverkusen-spillere foran sig sparkede den videre op i nettaget.

Midt i jublen holdt danskeren et øje på dommeren for lige at tjekke, at han lod scoringen tælle.

Inden føringsmålet havde Bendtner haft et par udmærkede forsøg. Første gang i kampens indledning, hvor han løb mod forreste stolpe og med en modspiller i ryggen fyrede et skud forbi mål.

Midtvejs i første halvleg forsøgte danskeren sig med et saksespark, da højrebacken Sebastian Jung lagde bolden ind over. Bendtner lagde op til sig selv med en brysttæmning, men hans forsøg ramte en forsvarer og gik til hjørnespark.

LÆS OGSÅ: Wolfsburg-skade kan åbne døren for Bendtner

Leverkusens lille mexicaner Javier Hernández fik før pausen fortjent udlignet til 1-1 for gæsterne.

Et kvarter før slutfløjt blev Nicklas Bendtner pillet af banen i stedet for Bas Dost, der var en stærkt medvirkende årsag til, at Wolfsburg fik sejren.

Umiddelbart efter sin indskiftning lagde hollænderen op til Julian Draxler, der endte som matchvinder for hjemmeholdet.

Leverkusen-keeper Bernd Leno kunne ikke holde Ricardo Rodriguez' langskud og uselvisk lagde Bas Dost bolden på tværs til Draxler, der nemt kunne score sejrsmålet.

LÆS OGSÅ: Skræmmende Bayern giver Wolfsburg pokalklø

Wolfsburg har på Bundesligaens tredjeplads 10 point færre end Bayern Münchens tophold. Bayer Leverkusen er på rækkens syvendeplads yderligere fire point efter Bayern.

LÆS OGSÅ: TV: Hvem løber hurtigst? Bille eller Bendtner?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress