Af Ritzau - 23/10-16 15:04; Opdateret: 23/10-16 16:19

Se oprykkerne fra Horsens fighte sig til ny sejrSe oprykkerne fra Horsens fighte sig til ny sejr

André Bjerregaard blev matchvinder for AC Horsens, da oprykkerne søndag eftermiddag besejrede Randers med 1-0.

storybild

André Bjerregaard scorede kampens enlige mål, da AC Horsens søndag besejrede Randers FC i Alka Superligaen. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

AC Horsens skulle kun bruge én chance på at sikre sig en sejr på 1-0 over Randers i søndagens hjemmekamp i Alka Superligaen.

André Bjerregaard stod for kampens enlige scoring i anden halvleg.

Resultatet betyder, at Bo Henriksens tropper rykker op på sjettepladsen i Alka Superligaen med 21 point. Omvendt taber Randers terræn i toppen af rækken.

Se højdepunkter herover.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor er Falk ligesom Messi og Ronaldo

Første halvleg blev spillet på Horsens' præmisser med masser af nærkampe, og det gjorde det vanskeligt for Randers at skabe chancer mod hjemmeholdets stærke defensiv.

Den var anført af Bubacarr Sanneh og lejesvenden Doneil Henry, der spillede sin første kamp fra start i den gule trøje.

I den anden ende forsøgte Horsens ihærdigt at blive farlige på dødbolde, men de store målchancer udeblev. Dermed var stillingen 0-0 ved pausen.

LÆS OGSÅ: Se oprykkerne fra Horsens fighte sig til ny sejr

Det blev der dog lavet om på ti minutter efter pausen, da André Bjerregaard bragte hjemmeholdet i front efter en fremragende dybdeaflevering fra Hallur Hansson.

Efter scoringen blev hjemmeholdet presset langt tilbage på banen, men ligesom i første halvleg havde Randers svært ved at finde åbninger i Horsens-defensiven.

LÆS OGSÅ: AGF-spillere vil bløde for at vaske Brøndby-plet af sig

Mikael Ishak var dog tæt på at bringe balance i regnskabet, men Randers-angriberen måtte se sit skud prelle af på stolpen.

Horsens-spillerne kæmpede heroisk, og selv om de var udspillet i store dele af anden halvleg, var det alligevel dem, der kunne række armene i vejret og juble over de tre point og sjettepladsen i ligaen.

LÆS OGSÅ: Sønderjyske-træner hylder konkurrencedygtige Lyngby

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress