10/09-15 15:52

Malmö FF melder CL-udsolgt efter 28 minutterMalmö FF melder CL-udsolgt efter 28 minutter

Der var stor rift om billetterne til Malmös kampe i Champions League, da de torsdag blev sat til salg.

storybild

Der bliver ingen tomme sæder på Swedbank Stadion når Malmö FF tørner ud i Champions League. (Billede: Polfoto/Andreas Hillergren)

Flere havde ligget i kø siden onsdag, og da billetterne til den svenske klub Malmö FF's tre hjemmekampe i Champions League-gruppespillet blev sat til salg, blev de revet væk.

LÆS OGSÅ: Tag den, FCK!: - Malmö FF er Skandinaviens største

Sydsvenskan.se skriver, at 3000 billetpakker blev langet over skranken på 28 minutter, så den røde udsolgt-lampe kunne tændes, mens der stadig var masser af fodboldglade mennesker i kø. Flere af billetterne blev også solgt over internettet.

Dermed bliver der helt fyldt, når Paris Saint-Germain med bysønnen Zlatan Ibrahimovic kommer til byen, lige som der også bliver fuldt på lægterne til opgørene mod Shakhtar Donetsk og Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Celtic-manager revser sit hold efter ny CL-deroute

Totalt er der plads til 20.500 tilskuere, når Malmö spiller europæiske kampe.

Klubbens sæsonkortindehavere havde dog fået mulighed for at købe billetter på forhånd, hvorfor det kun var løssalgsbilletter, som torsdag var sat til salg.

LÆS OGSÅ: Disse 32 hold er klar til Champions League

Skulle der være billetter, som bliver sendt retur, vil de blive solgt på kampdagen, oplyser klubben.

LÆS OGSÅ: Flygtningehjælp fra Europas fodboldgiganter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress