Af Ritzau - 05/04-16 23:04

Lasse Vibe dobbelt målscorer i Brentford-sejrLasse Vibe dobbelt målscorer i Brentford-sejr

Den danske landsholdsjoker er nu oppe på ti mål i den næstbedste engelske fodboldrække.

storybild

Den danske landsholdsjoker Lasse Vibe er nu oppe på ti mål i den næstbedste engelske fodboldrække. Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Med to scoringer i 3-1-sejren hjemme over Bolton rundede den danske landsholdsangriber Lasse Vibe ti scoringer for Brentford i Englands næstbedste fodboldrække.

Danskeren leverede scoringerne til 2-0 og 3-0 med ti minutters mellemrum i første halvleg i den krævede sejr over rækkens absolutte bundhold.

Med de tre lune point er Brentford placeret på 14.-pladsen uden chance for oprykning og med solid afstand til bundkampen.

Huddersfield med Phillip Billing på banen i de sidste otte minutter tabte 0-3 ude mod Middlesbrough, mens Simon Makienok blot fik et par minutter i Charltons 0-0-kamp mod Ipswich, for hvem Jonas Knudsen pådrog sig en advarsel.

Kenneth Zohore kom fra bænken til banen for Cardiff med syv minutter igen i 0-0-opgøret ude mod topholdet Burnley.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress