Af Ritzau - 22/11-16 21:46; Opdateret: 22/11-16 23:04

Rødovre får smæk for ottende gang i træk i ligaenRødovre får smæk for ottende gang i træk i ligaen

Rødovre Mighty Bulls vader i nederlag i Metal Ligaen. Tirsdag tabte klubben ude til Herning Blue Fox.

storybild

Rødovre Mighty Bulls tabte igen, da klubben besøgte Herning Blue Fox tirsdag aften i Metal Ligaen. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Jan Korsgaard)

Der er ikke meget at juble over i Rødovre og omegn i øjeblikket, når snakken falder på ishockey og den lokale klub.

I Metal Ligaen lider Rødovre Mighty Bulls, og tirsdag aften blev det til endnu et nederlag, da klubben ude tabte 0-5 til Herning Blue Fox.

Dermed nåede Rødovre op på otte nederlag i træk i den bedste ishockeyrække, og Rødovre ligger næstsidst med 15 point, og en sæsonindledning, der har budt på i alt 11 tabte kampe.

Toni Kallela scorede to gange for Herning, mens Nicolas Ritz blev noteret for en enkelt scoring.

Med sejren nåede Herning op på 25 point på syvendepladsen.

Topholdet Aalborg Pirates måtte også se sig besejret, da nordjyderne ude tabte 1-3 til Gentofte Stars.

Det var Aalborgs andet nederlag i træk.

Aalborg topper stadig Metal Ligaen med 39 point.

Sønderjyske tog imod bundproppen Herlev Eagles, og det blev en målrig affære, hvor der skulle straffeslag til at finde en vinder.

Sønderjyske bragte sig ellers foran 4-2 kort inde i tredje periode, men herefter tillod Yannick Vedel og Christoffer Gath at reducere og udligne for Herlev.

Da der ikke blev scoret i fjerde periode, så endte det med, at Danny Hobbs afgjorde forestillingen til sidst.

Sønderjyske ligger på tredjepladsen med 29 point.

Mestrene fra Esbjerg Energy hentede den tredje sejr i træk, da Rungsted Seier Capital ude blev besejret 4-3 i et tæt opgør, der måtte ud i overtid for at finde en vinder.

I fjerde periode lykkedes det Phillip Bruggisser at score til 4-3 for Esbjerg, der nåede op på 22 point på ottendepladsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress