Af Ritzau - 28/05-16 08:29

Skadet Messi ender på hospitalet efter landskampSkadet Messi ender på hospitalet efter landskamp

Lionel Messi måtte forlade Argentinas kamp mod Honduras med en rygskade. Omfanget er stadig uvist.

storybild

Lionel Messi måtte udgå med en skade efter 64 minutter, da Argentina mødte Honduras (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Cristina Quicler)

FC Barcelonas superstjerne Lionel Messi er pludselig blevet tvivlsom til den forestående Copa America-turnering, der begynder 6. juni.

Fredag spillede Argentina testkamp mod Honduras op til turneringen, og Messi måtte udgå med en skade efter 64 minutter.

Herefter blev han fragtet til hospitalet, hvor han fik konstateret en rygskade. Der er dog ikke meldt noget ud om skadens omfang.

Argentina vandt opgøret 1-0 på et mål af Napoli-spilleren Gonzalo Higuain efter 31 minutter.

Argentina jagter en triumf ved Copa America, som landet senest vandt i 1993. Argentina har tabt finalen i tre af de seneste fire udgaver af turneringen.

Det er i år 100 år siden, at turneringen blev afviklet første gang. I den anledning er lande fra Nord- og Mellemamerika også inviteret med som deltagere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress