11/03-16 13:54

Lin Dan: Jan Ø. Jørgensen er en af verdens bedsteLin Dan: Jan Ø. Jørgensen er en af verdens bedste

Den kinesiske stjerne Lin Dan har stor respekt for Jan Ø. Jørgensen forud for kvartfinalen ved All England.

storybild

Lin Dan undervurderer på ingen måde Jan Ø. Jørgensen, når de to mødes i kvartfinalen ved All England fredag. (Billede: AP/Achmad Ibrahim)

Jan Ø. Jørgensen står over for en hård kvartfinale ved All England, når den kinesiske legende Lin Dan står på den modsatte side af nettet.

Lin Dan råder over historiens måske flotteste badminton-cv med to OL-guldmedaljer, fem VM-titler og fem All England-triumfer for bare at nævne de største præstationer.

Trods det tager Lin Dan intet for givet, når han fredag står over for Jan Ø. Jørgensen.

- Jan Ø. Jørgensen er en af de bedste spillere i verden, og man skal aldrig nogensinde undervurdere ham.

- Så jeg vil forberede mig rigtig godt og forsøge at gøre kampen hård. Jeg ser virkelig frem til at møde ham, siger Lin Dan til TV 2 Sport.

På verdensranglisten, som blev opdateret torsdag, rykkede Lin Dan forbi netop Jan Ø. Jørgensen, der nu er nummer fem i verden lige foran Viktor Axelsen.

Ved All England er Jan Ø. Jørgensen dog seedet som nummer tre, mens Lin Dan må nøjes med en femteseedning.

Lin Dan fører 7-3 i det indbyrdes regnskab, men Jan Ø. Jørgensen trak sig sejrrigt ud af det seneste møde, som var ved VM i august 2015.

Her sejrede danskeren efter en flot kamp med 21-12 og 21-15.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress