Af - 10/08-16 12:24; Opdateret: 10/08-16 12:35

Ekspert om grønt OL-vand: - Der er noget galtEkspert om grønt OL-vand: - Der er noget galt

Vandet i OL-springbassinet er natten over blevet helt grønt. - Det er ikke optimalt, siger ekspert. Se billeder af bassinet her.

Bildstrecke im Grossformat »

Noget meget mystisk er sket i den olympiske udspringspool. Vandet er blevet grønt. Se billederne her.

Noget meget mystisk er sket i den olympiske udspringspool. Vandet er blevet grønt. Helt grønt.

Det er sket natten over, og ingen aner hvorfor. Heller ikke de brasilianske OL-arrangører, som oplyser, at vandet dog ikke er giftigt.

- Vandkvaliteten i Maria Lenk Aquatics Centre er blevet testet, og det udgør ingen risiko for atleterne. Vi er ved at undersøge årsagen nærmere, skriver Rios OL-team på Twitter.

LÆS OGSÅ: Tv-station fik disse OL-atleter til at ligne pornostjerner


LÆS OGSÅ: UPS: Kinesisk svømmer fejrer OL-guldet, men fejler stort

På internettet florerer flere teorier, om hvorfor vandet var grønt, da de kvindelige synkronspringere igår var i konkurrence: Eksempelvis, at det skulle være alger, der har forårsaget det, eller kobber, der er begyndt at ruste. Eller sågar urin.

Brian Krogh, som er teamleder for svømmebadsteknologi ved Teknologis Institut, så selv udspringskonkurrencen i går, og studsede over det grønne vand.

LÆS OGSÅ: Pigen fra slummen sikrede Brasiliens første guld

- Når man arbejder med det, så kan man se med det samme, at der er et eller andet galt. Vand i et svømmebassin, der bliver mekanisk renset og kloret, skal være klart, hvilket giver en lyseblå farve. Så det er ikke optimal vandkvalitet. Det kan godt være, at man ikke bliver syg af det, men vandkvaliteten er ikke optimal, siger han.

Brian Krogh vil dog ikke komme med bud på, hvad der kan have forårsaget det grønne vand i bassinet i Rio, da der er mange faktorer, der spiller ind.

LÆS OGSÅ: MX.dk og fodboldlegender slår tyskere i strandfodbold

Men han har set lignende tilfælde i Danmark, hvor vandet er blevet grønt.

- Vi har set grønfarvning af bassiner i Danmark - dog ikke i helt så udstrakt grad, siger han, og tilføjer:

- I de tilfælde jeg har oplevet det i Danmark, har det typisk været et svigt i vandbehandlingsanlægget, som filtrerer og renser vandet.


LÆS OGSÅ: Fuck dig, far! OL-svømmer forklarer sit bizarre ritual

LÆS OGSÅ: Har du også undret dig over livredderne til OL?

LÆS OGSÅ: Doping koster guldaspirant fra Taiwan andet OL i træk

LÆS OGSÅ: Jonas Høgh sejler rundt i klipper: Det er helt til grin

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress