Af Ritzau - 21/09-16 23:24

AGF-træner: Planen virkede - skarpheden mangledeAGF-træner: Planen virkede - skarpheden manglede

AGF dominerede kampen mod FC Midtjylland, hvor et hav af brændte chancer kostede sejren.

storybild

Glen Riddersholm og AGF måtte nøjes med 0-0 mod FC Midtjylland onsdag trods et stort aarhusiansk overtag. (Billede: Scanpix/Axel Schütt)

Der var fart over feltet, da AGF og FC Midtjylland onsdag tørnede sammen i Alka Superligaen, hvor begge hold producerede mange chancer.

Især hjemmeholdet ærgrer sig, når kampen analyseres. Hele 19 gange fik AGF afsluttet mod gæsternes mål, men det lykkedes kun for topscorer Morten "Duncan" Rasmussen at score i kampen, der endte 1-1.

- Vi er selvfølgelig skuffede over de brændte chancer. Vi kombinerede os til store chancer og skal omsætte dem til flere mål. Johan Dahlin valgte så også at have en rigtig god dag i målet, hvor han tog godt fra, siger AGF's cheftræner, Glen Riddersholm.

Han kunne fra sidelinjen blandt andet se sin nye australske fløjspiller, Christopher Ikonomidis, brænde tre rigtig store chancer.

- Han er en kvik spiller, der har hurtige fødder og et godt blik for spillet. Jeg har ikke kendskab nok til at se, om han kan blive en spiller, der scorer mange mål, men han kom til chancerne i dag, og det er i hvert fald bedre end den seneste kamp.

- Og så gælder det for sådan en ung spiller om at lægge et lag på fra kamp til kamp. Når han kommer til chancerne, er der ikke så langt til at lave mål, og han lykkedes som en del af vores strategi i dag, siger Riddersholm.

AGF-træneren var meget tilfreds med indsatsen, men skuffet over resultatet.

- Jeg ser en velgennemført gameplan fra holdet i dag. Vi dominerede FC Midtjylland og spillede bedst. Vi skabte de største chancer og fik belønning for det kort inde i anden halvleg.

- Desværre fik vi en tvivlsom scoring imod os, så vi måtte nøjes med 1-1. Samlet set, kan vi sige, at vi skal være skuffede over ikke at få tre point, for vi var det bedste hold i dag, siger Riddersholm.

AGF rykker inden rundens øvrige kampe op på syvendepladsen, inden næste rundes svære udekamp mod FC København.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress