Af ritzau - 28/08-16 14:20; Opdateret: 28/08-16 14:33

Kevin Magnussen kører galt og udgår i BelgienKevin Magnussen kører galt og udgår i Belgien

Den danske racerkører bragede sin racer ind i en dækvæg på sjette omgang og måtte udgå i Belgien.

Den danske racerkører Kevin Magnussen (Renault) fik en kort arbejdsdag ved det belgiske Formel 1-grandprix søndag.

Efter seks omgange måtte danskeren udgå af løbet, da hans bil gjorde et hop og derefter snurrede en omgang rundt og bragede ind i en dækvæg i høj fart med bagenden først.

Renault-raceren var totalt smadret bagefter, men danskeren kunne gå fra bilen efterfølgende, og Renault-holdet meddelte kort efter, at danskeren var god behold.

Uheldet skete umiddelbart efter en hektisk start på Spa-banen, hvor Ferraris to kørere, Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel først stødte sammen. Kort efter måtte Carlos Sainz (Toro Rosso) udgå af løbet, da spanierens dæk eksploderede.

Den hektiske start blev også et farvel til Jenson Button (McLaren) og Pascal Wehrlein (Manor), før Marcus Ericsson (Sauber) sagde farvel.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress