Af Benjamin Krogh - 12/12-15 18:32

Benitez støtter Benzema i afpresningssag om sexvideoBenitez støtter Benzema i afpresningssag om sexvideo

Selv om Karim Benzema er under anklage for at afpresse en landsholdskammerat, får han støtte fra sin klub.

storybild

(Billede: Daniel Ochoa de Olza)

Real Madrid-træner Rafael Benitez understreger sin støtte til den franske angriber Karim Benzema, der er en del af en spektakulær sag om afpresning af en holdkammerat.

Benzema er blevet udelukket fra det franske landshold på ubestemt tid, efter han angiveligt har været involveret i at afpresse sin landsholdskammerat Mathieu Valbuena med en sexfilm.

LÆS OGSÅ: Forbund afviser Real Madrids pokalappel

Real Madrid-stjernen har ifølge anklagerne deltaget i afpresningen af Mathieu Valbuena for at hjælpe en ven, som havde fået fat i sexvideoen af Valbuena og dennes kæreste.

Den 27-årige stjerneangriber ser derfor ud til at gå glip af europamesterskaberne på hjemmebane til sommer, hvor der er store forventninger til det franske landshold.

Medmindre sagen er opklaret inden juni, må Benzema stå over, sagde præsident Noel Le Graet fra Det Franske Fodboldforbund, FFF, torsdag.

LÆS OGSÅ: Rekordsætteren Ronaldo beder Real-fans give Benitez tid

I skærende kontrast til reaktionerne i Frankrig, har Benzema dog mødt støtte i sin klub, Real Madrid. Her har klubbens præsident Florentino Perez og træner Rafael Benitez insisteret på, at Benzema er uskyldig indtil andet er bevist.

- Jeg har personligt vist, at jeg støtter Karim, og det er der enighed om i hele klubben, siger Benitez lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Ud fra den kontakt vi har med Benzema, ved vi, at han er en fantastisk person.

Benzema har belønnet klubbens tro på ham ved at score fem gange i de sidste to kampe.

- Han er en helt fundamental spiller for os, og vi vil have ham til at fortsætte med at score mål. Det, der interesserer mig mest, er, at han er afslappet og hjælper Real Madrid på vej, siger Benitez.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Nettet griner af 'Otte' Hareide - Skal HAN være ny dansk landstræner?

LÆS OGSÅ: Ronaldo og co. lammetæver Hareide i Malmö FF-farvel

LÆS OGSÅ: Forbund bekræfter: Real Madrid er ude af pokalturnering

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress