09/05-15 09:48

Nedrykning truer: Ny nedtur kan knække EsbjergNedrykning truer: Ny nedtur kan knække Esbjerg

Alt andet end en sejr over Silkeborg lørdag eftermiddag kan blive fatalt for Esbjerg, vurderer kommentatorer.

storybild

(Billede: Polfoto)

Esbjerg er kommet i alvorlige problemer i Alka Superligaen, hvor FC Vestsjælland kommer buldrende bagfra.

Denne weekend kan blive særdeles afgørende for de to klubber, der kæmper for ikke at rykke ned sammen med bundproppen Silkeborg.

Esbjerg har tre point mere end vestsjællænderne, der den seneste måned har halet otte point ind på vestjyderne.

Lørdag klokken 17.00 venter der træner Niels Frederiksens Esbjerg-hold en meget afgørende kamp mod Silkeborg, og bliver det ikke til en sejr, bringer esbjergenserne sig i alvorlig nedrykningsfare.

- Hvis ikke Esbjerg formår at hive alle tre point, så er situationen alvorlig, siger DR-kommentator Jan Kalborg.

- Så skal ledelsen ind at kigge på, om Niels Frederiksen er den rette mand til de sidste fem spillerunder. Så alvorligt kan det blive.

- Det kan blive krampagtigt på lørdag, for Silkeborgs skæbne har været bestemt i lang tid. Klubben, trænere og spillere er for længst afklaret med, at holdet rykker ned, og det gør, at de kan spille uden nerver. Silkeborg går ikke i panik. Sådan en modstander er farlig for alle hold.

- Det er en forfærdelig situation, Esbjerg har bragt sig i, siger DR-kommentatoren, som dog tror, at Esbjerg slår Silkeborg og afværger en regulær krisesituation.

TV2-kommentator Morten Bisgaard ser også med alvorlige øjne på esbjergensernes situation.

- Kampen mod Silkeborg er fundamental for Esbjerg. Der er maksimalt pres på dem, og de skal vinde.

- Men ser man på deres slutprogram, så har de tre gode hjemmekampe mod Silkeborg, Sønderjyske og FC Vestsjælland, så de har alle muligheder for at redde sig, siger Bisgaard.

Kvalitetsmæssigt mener han, at vestsjællænderne er et stykke fra Esbjerg.

- Hvis man kigger på de to holds målscore, giver den et meget godt billede. Esbjerg har minus tre - Vestsjælland minus 22. Der er altså kæmpe forskel på de to hold. Men nu handler det om momentum, og det må man ikke undervurdere, siger Bisgaard.

Silkeborg-træner Kim Poulsens hold vil med et nederlag matematisk rykke ud af Superligaen i Esbjerg. Det vil midtjyderne gøre alt for at forhindre.

- Vi spiller med vores ære og stolthed. Det kan spillerne bruge nu, men også på den længere bane.

- Nok ligger vi sidst, men vi har i foråret vist, at alle hold skal arbejde hårdt for at få point mod Silkeborg. Det kommer Esbjerg også til at opleve. Spillerne er ligeglade, hvilken situation, Esbjerg befinder sig i, siger Kim Poulsen.

- Når man ser på tabellen, er det da dejligt at møde Silkeborg, men vi har slået Randers og Sønderjyske på udebane, siger han.

FC Vestsjælland står i den kommende spillerunde over for en svær hjemmekamp mod FC København, men københavnerne døjer med mange skader.

Derudover kan FCK måske finde på at spare spillere på grund af næste uges pokalfinale - mod netop FC Vestsjælland.

- FCK'erne er sårbare lige nu på grund af de mange skader.

- Pokalfinalen er den vigtigste kamp, der er tilbage for FCK i denne sæson. FCK er mere eller mindre sikker på sølvet, så jeg kunne forestille mig, at eksempelvis Nicolai Jørgensen bliver sparet, siger Bisgaard.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress