Af Ritzau - 15/11-16 17:58

Gerrard forlader LA Galaxy og overvejer næste skridtGerrard forlader LA Galaxy og overvejer næste skridt

Steven Gerrard stopper i sin amerikanske klub, der for nylig røg ud af kampen om MLS-mesterskabet.

storybild

Steven Gerrard forlader LA Galaxy efter 18 måneder og overvejer nu næste karriereskridt. (Billede: Scanpix/Frederic J. Brown)

Den engelske fodboldveteran Steven Gerrard er færdig i LA Galaxy, efter at klubben er slået ud af kampen om mesterskabet i den amerikanske Major League Soccer.

Galaxys sæson sluttede for godt en uge siden med et nederlag efter straffesparkskonkurrence til Colorado Rapids i semifinalen i Western Conference.

Samtidig udløb den 36-årige midtbanespillers kontrakt med klubben, og aftalen bliver ikke forlænget, skriver LA Galaxy på sin hjemmeside.

Træner Bruce Arena udtrykte ellers håb om at kunne overtale den mangeårige Liverpool-spiller til at tage endnu en tørn.

Engelske medier mener dog at vide, at Gerrard jagter enten en ny klub eller en trænertjans i Storbritannien.

- Jeg ser nu frem til at tilbringe tid med min familie, mens jeg overvejer næste skridt i min karriere, siger hovedpersonen selv.

Med 114 landskampe og mere end 700 kampe for Liverpool er Steven Gerrard en af sin generations mest markante engelske fodboldspillere.

Han forlod Liverpool i 2015 med håbet om at kunne føre LA Galaxy til tops i kampen om MLS-titlen.

Det forehavende mislykkedes dog. I sidste sæson røg LA Galaxy ud i første playoff-runde mod Seattle Sounders, mens Colorado Rapids altså blev endestationen i Gerrards sidste kamp for klubben.

Han nåede at score fem mål og lave 14 assister i sine 34 kampe for klubben.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress