Af Lars Dinesen - 10/01-16 21:18

Advokat bekræfter: Blatter appellerer Fifa-udelukkelseAdvokat bekræfter: Blatter appellerer Fifa-udelukkelse

Richard Cullen meddeler, at den udelukkede Fifa-præsident vil appellere dommen på otte års karantæne.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Matthias Schrader)

Sepp Blatter vil kæmpe videre for at komme fri af den karantæne på otte år, som Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) etiske komité i sidste måned tildelte sin mangeårige præsident.

Den 79-årige schweizers advokat Richard Cullen bekræfter, at kendelsen vil blive anket, efter at Blatter lørdag modtog begrundelsen for karantænen.

- Vi vil naturligvis appellere, skriver advokaten i en mail til nyhedsbureauet AFP.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) skal nu tage stilling til sagen.

LÆS OGSÅ: Platini trækker sig som Fifa-præsidentkandidat

Blatter blev i december suspenderet fra al fodboldrelateret aktivitet i otte år af Fifas etiske komité. Det skete, efter han kom i søgelyset for en pengeoverførsel til Michel Platini, den ligeledes udelukkede præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Beløbet var på to millioner schweizerfranc. Det var angiveligt betaling for et stykke arbejde, Platini havde lavet mange år før 2011, hvor pengene blev overført.

Fifas etiske komité har fundet det bevist, at overførslen fra Blatter til Michel Platini er i strid med forbundets regler omkring tildeling af gaver og andre goder.

LÆS OGSÅ: Fifa vil udelukke topboss fra fodbold i ni år

Lørdag meddelte Michel Platinis advokat Thibaud d'Ales, at franskmanden også vil appellere sin karantæne på otte år til CAS.

LÆS OGSÅ: Platini om sin Fifa-straf: Den giver ingen mening

LÆS OGSÅ: Sepp Blatter vil appellere Fifas chokdom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress