Af Ritzau - 12/11-16 13:40

Magnussens kommende kollega: Dejligt at få Kevin om bordMagnussens kommende kollega: Dejligt at få Kevin om bord

Romain Grosjean håber, at Kevin Magnussen kan være med til at skubbe Haas-teamet i den rigtige retning.

storybild

Romain Grosjean ser frem til at få Kevin Magnussen som kollega hos Haas. (Billede: Scanpix/Mark Thompson)

Formel 1-køreren Romain Grosjean ser frem til at køre sammen med danske Kevin Magnussen på Haas-teamet i næste sæson.

Det fortæller den erfarne franskmand forud for søndagens grandprix i Brasilien.

- Det bliver dejligt at få Kevin med om bord, siger Romain Grosjean til Ekstra Bladet.

- Når han opnår en god position i et løb, så beholder han den og scorer point til holdet, hvilket er noget, vi virkelig har brug for. Han har god erfaring fra McLaren og har kørt mod Jenson (Button, red.).

- Han har erfaring fra Renault, så det bliver interessant at få ham med. Forhåbentlig skubber det teamet fremad, siger franskmanden.

30-årige Romain Grosjean har i denne sæson kørt sammen med mexicaneren Esteban Gutierrez hos det amerikanske Haas-team, der er i gang med holdets første sæson i Formel 1.

Romain Grosjean har hentet 29 point i sæsonen hidtil, hvilket placerer ham på en samlet 13.-plads i VM-stillingen.

Kevin Magnussen har scoret syv point, så han er nummer 16 samlet.

Danskeren har fortalt, at han havde muligheden for at forlænge med Renault.

Men eftersom teamet åbenlyst viste interesse for andre kørere og kun ville give ham en kort kontrakt, valgte han at skifte til Haas.

- Jeg forstår hans beslutning. Han gjorde det klart i pressen, hvorfor han forlod teamet og ikke følte sig tilpas der. Jeg kan sige, at her er stemningen rigtig god, og alt er ligetil, siger Romain Grosjean til Ekstra Bladet.

- Ja, vi er mindre end Renault, men indtil videre har vi været bedre. Jeg håber, det også gør sig gældende for fremtiden, siger franskmanden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress