Af Ritzau - 07/10-16 18:55

FC Nordsjælland-bomber fører U21-landsholdet til sejrFC Nordsjælland-bomber fører U21-landsholdet til sejr

Marcus Ingvartsen scorede alle tre mål i U21-landsholdets 3-0-sejr ude over Bulgarien.

storybild

Marcus Ingvartsen fejrer her en scoring for FC Nordsjælland. Fredag scorede han tre gange for U21-landsholdet. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Marcus Ingvartsen fra FC Nordsjælland fortsætter på U21-landsholdet, hvor han slap inden landskampspausen i Superligaen.

Fredag aften scorede angriberen hattrick, da Danmarks U21-landshold vandt 3-0 på udebane over Bulgarien.

Sejren var uden betydning, da Danmark allerede havde vundet gruppen inden kampen og er klar til sommerens EM-slutrunde i Polen.

Ingvartsens første mål var på straffespark efter 12 minutter. Målmanden havde handsken på, men han kunne ikke forhindre det hårde spark i at gå i nettet.

Et kvarter senere scorede Ingvartsen igen efter oplæg af AaB's Jakob Blåbjerg. I anden halvleg sikrede han sit hattrick med et mål efter lidt mere end en times spil.

I Superligaen har Ingvartsen scoret syv gange i denne sæson. Det rækker til en delt andenplads på topscorerlisten. Tre af angriberens mål er faldet i de to seneste kampe før landskampspausen.

I sejren over Bulgarien vogtede AGF's Thomas Hagelskjær målet, da Esbjergs Jeppe Højbjerg blev skadet under opvarmningen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress