Af Ritzau - 14/08-16 03:50; Opdateret: 14/08-16 04:55

Jamaicaner er klodens hurtigste kvindeJamaicaner er klodens hurtigste kvinde

Elaine Thompson satte konkurrenterne fra starten i kvindernes 100 meter finale.

storybild

Elaine Thompson i front er verdens hurtigste kvinde. (Billede: Scanpix/John Macdougall)

Sprinteren Elaine Thompson fra Jamaica kan nu prale af at være klodens hurtigste kvinde.

Den 24-årige jamaicaner vandt natten til søndag dansk tid guld i 100 meter løb i Rio. Det var hendes første olympiske medalje.

Allerede fra start var hun i front, og da hun passerede målstregen, var der luft ned til konkurrenterne på målfotoet.

Elaine Thompson krydsede målstregen i tiden 10,71 sekunder, hvilket er en enkelt hundrededel af et sekund langsommere end jamaicanerens personlige rekord.

- Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle fejre det, da jeg krydsede mållinjen. Jeg ved, der er en storskærm hjemme i den by, jeg kommer fra på Jamaica. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de har reageret der, siger OL-guldvinderen.

Hun henviste landsmanden Shelly-Ann Fraser-Pryce, der vandt OL-guld i både Beijing og London, til tredjepladsen. Hun løb i tiden 10,86 sekunder. Det var hendes bedste tid i år, og hun havde også overskud til at lykønske Elaine Thompson med guldet.

- Jeg er allermest glad for, at OL-titlen bliver hos Jamaica. Jeg kunne stå på podiet med min træningsmakker, det er jeg stolt over, siger Shelly-Ann Fraser-Pryce.

Mellem de to jamaicanere pressede amerikaneren Tori Bowie sig ind. Hun brugte 10,83 sekunder på at løbe de 100 meter.

Hollænderen Daphne Schippers, som havde håbet at kunne kæmpe med om guldet på den ultimative sprinterdistance, sluttede på en skuffende femteplads i tiden 10,90 sekunder.

Hun får dog en ny chance for at vinde guld, når hun senere ved OL løber på 200 meter-distancen, hvor hun er regerende verdensmester.

Der blev også uddelt guld i mændenes prestigefyldte 10.000 meter løb. Her forsvarede briten Mo Farah sit OL-guld fra London. Han er også forsvarende olympisk mester i den halve distance.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress