Af Ritzau - 04/07-16 20:15

Plaget Mørkøv kunne slappe af på 3. etape i TourenPlaget Mørkøv kunne slappe af på 3. etape i Touren

Katusha-rytteren er optimistisk i forhold til resten af Touren, efter at han kunne slappe lidt af mandag.

storybild

Michael Mørkøv har været hårdt prøvet i de første dage i Tour de France, men mandag kunne han slappe lidt af. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Søndag pustede tidsgrænsen danske Michael Mørkøv (Katusha) i nakken, men 3. etape mandag artede sig, så han kunne restituere.

- Jeg vidste, at i går og i dag skulle overstås, hvis jeg skulle have en chance for at fortsætte i Touren, og nu tror jeg på, det går fremad, og at jeg kan komme igen, siger Michael Mørkøv til TV2 Sport.

Etapen bød på 223,5 kilometer fra Granville til Angers, og da etapen var flad, så blev forløbet perfekt for danskeren. Et udbrud kom afsted, og det blev først kørt ind, da sprinterholdene vurderede, at der skulle ske noget til sidst.

- Jeg havde lidt større problemer med benet, men generelt havde jeg en meget bedre dag, og jeg var også smadderheldig med den måde, der blev kørt på, siger Michael Mørkøv.

Katusha-rytteren styrtede lørdag og slog sin ene fod, hvilket søndag gav ham problemer med overhovedet at træde i pedalen.

Danskerens opgave i Tour de France er i høj grad at være en afgørende brik for holdets sprinter Alexander Kristoff.

3. etape blev vundet af Mark Cavendish (Dimension Data), som i en usædvanlig tæt spurt besejrede André Greipel (Lotto Soudal).

Michael Mørkøv kom i mål otte minutter og 44 sekunder efter Mark Cavendish, der overtog den grønne pointtrøje.

Den gule førertrøje sidder på Peter Sagan (Tinkoff).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress